Viser opslag med etiketten Div. Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Div. Opskrifter. Vis alle opslag

tirsdag den 12. januar 2010

Grønlandsk Kaffe

Ingredienser i Grønlandsk kaffe

2 cl whisky
2 cl Kahlúa
2 cl Grand Marnier
Ca. 1 dl varm kaffe
Flødeskum
Hvis man har en sød tand, skal der 2 tsk. brun sukker (farin).


Fremgangsmåde for Grønlandsk kaffe

Tag et stort glas med stilk (bordeaux, som skal kunne tåle ild) hældes først et mål whisky. Whiskyen opvarmes forsigtigt, over en spritbrænder og antændes. (Men vi synes at, det smager bedst uden at varme whiskey-én.) Lad den brænde et øjeblik, hvorefter der tilsættes Kahlúa og varm kaffe.

Herover hældes forsigtigt et tykt lag blødt oppisket flødeskum. Til sidst hældes brændende Grand Marnier fra en stor sauce-ske hævet højt over glasset (antændt af spritbrænderen) – helst i et svagt oplyst lokale, så man tydeligt ser den blå Grand Marnier-flamme. Det er levende nordlys.

Nordlyset er symbolet på Grønland, men alt det behøves ikke - hvis ikke man har udstyret - (spritbrænderen).

mandag den 14. december 2009

Hjemmelavet julegløgg

3 dl vand
7 spsk sukker (du kan smage til med mere sukker)
2 hele kanel
6 hele nelliker
1 appelsin
1 citron
1 flaske rødvin
100 g rosiner
50 g smuttede, hakkede mandler
1 - 2 dl eller mere - Kaptajn Morgan Spiced Rom eller portvin

Vand, sukker, kanel, nelliker, appelsin og citronskal koges i ca. 10 minutter. Krydderier tages op, saft af appelsin og citron tilsættes og rødvin hældes i. Rosiner og mandler tilsættes og gløggen varmes igennem, men må ikke koge. Rommen kommes i lige inden servering.