I morges måtte jeg tilkende mig ikke ret til at få certifikatet for cykellapning, da min søn på vej til skole kommer ind igen med ordene; moooar, cyklen er flad igen.
Men jeg ville ikke give op, selvom min mand ville have vi skulle vente til han kommer hjem fra rejse, så mor her smørrede ærmerne op igen og ud i kulden for at reparere cyklen, IGEN.
Og denne gang ville jeg ikke slæbe 25 kg´s luftkompressor, cyklen og værktøjet ned i kælderen, så på med varm tøj, arbejdshandsker, store gummistøvler og en hue, for der er koldt ude i garagen.
Jeg blev færdig, OG jeg eftertjekkede min lapning denne gang, for den første lapning havde ikke holdt sig til natten. (Jeg havde ikke knubbet lappen godt nok, den skal jo ligesom smelte sammen med slangen, som min mand sagde.) Nu må vi se senere idag, om der stadig er luft, om ikke andet har jeg da fået lidt erfaring med reparation af cykler og ømme fingre og stiv ryg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar