Begrænsninger = at holde sig indenfor visse grænser eller at nøjes med noget.
Nogle af de ting,vi tror på,
har aldrig været sande
Det var andres frygt.
Giv dig selv en chance
til at undersøge dine tanker.
Skift de negative ud.
Det er du værd.
Louise L. Hay
Da jeg for et par år siden skulle lære mine tanker at kende, havde jeg læst en masse selvhjælpsbøger og jeg faldt over Louise L. Hays bøger og begav mig i jagt for at finde ud af hvor min frygt stammede fra, eller min negative holdning eller bare det der gjorde at, jeg holdte mig for visse grænser. Jeg lærte at mange af dem ikke var sande, det var andres frygt, min mors, bedsteforældres, oldeforældre, tipoldeforældre etc. Oftes frygter vi noget, som vi aldrig nogensinde har oplevet selv. Det kan også være en fortælling vi har taget til os, ånder, spøgelser etc.
Jeg kan tage et eksempel med spøgelser, ånder etc. Da vi for ca. 5 år siden flyttede til DK, købte vi et hus, som trængte enorm til et kærligt hånd, som desuden indeholdte møbler fra den afdøde kone, som havde levet som enke i mange år. Alt var nyt for mig og kort sagt, jeg var ikke glad for at være alene i huset, selvom jeg end ikke havde oplevet noget uovernaturligt i huset. Ja, hvor kommer frygten så fra? :0) Hvis jeg nogensinde skulle opleve noget, så har jeg jo selv overbevist mig om hvis der skulle komme en ånd fra det hinsides, er det vel kun for at fortælle mig noget vigtigt.
Jeg havde en hel masse af frygt som jeg selv ikke havde lagt mærke til, fordi jeg ikke lyttede til mig og undersøgte sagen. Især om mine egne børn, når de var uden for rækkevidde, skulle jeg virkelig lære at prøve at, vende den bekymrende tanke til noget positivt. Selv i dag, har jeg nogengange svært ved at, give slip, fordi jeg selv kan blive i tvilv om jeg nu også har gjort alt i min magt at lære mine børn at passe godt på sig selv.
Det kan også være at, du kommer i tanke om noget helt andet, som gav dig frygt. Jeg kan huske da jeg var omkring 11-12 år, hvor vi på det tidspunkt levede i Qasigiannguit. Hvor vi en aften legede gemmeleg omkring bydelen af Qasigiannguit. Vi havde gemt os ind under KNI´s store pakhus. Ja, gemmeleg var det vist nu ikke helt, vi var en hel masse børn, nogen lå kissede missede, ja andre var vel bare der for at være en del af de andre børn.. Så var der en der lige pludselig sagde ikusissuaq, jeg havde kun lige et par dage før, fået fortalt hvad en ikusik var. Det var et menneskelignede uhyggelig ånd, som kommer kravlende med sine albuer og kan suge livet af en. Jeg kan huske, jeg bare skulle ud derfra, halvvejs ud blev jeg så bange, at jeg ikke kunne føle mine ben og alle børnene var løbet ud og jeg var helt alene og kunne ikke komme ud. Det var noget af det værste jeg nogensinde havde oplevet på dette tidspunkt, at være helt hjælpeløs og ikke kan bevæge sig, fordi man var blevet så bange, det gik heldigvis over efter et par minutter og jeg kunne gå væk derfra og direkte hjem. Men lege gemmeleg med de andre igen, turde jeg aldrig at prøve igen. :0) Jeg gik nok klip af en masse kissemisser.
Det er nok tradition at, fortælle uhyggelige historier mange steder på Grønland. Det er også hyggeligt og helt afgjort spændende. Jeg blev ellers inviteret til en isernatulersaarut her forleden aften, hvordan man lige oversætter det til dansk ved jeg ikke, men en aften hvor man fortæller/deler uhyggelige historier. Mange af dem har man hørt før og oftest er det ånder eller Qivittut (før i tiden "flygtede" mennesker, som på en eller anden måde ikke kunne leve med samfundet og drog ud på bjergene naturen og fik sig nogen overnaturlige uhyggelige krafter) som på en eller anden måde har budskab i fortællingerne. Oftest er der en fortælling, bag denne person eller ånd, som har oplevet et eller andet uretfærdigt af sine medmennesker eller som har gjort nogen medmennesker ondt og har fået denne skæbne. Så nogle skræmmende budskaber om, at være god mod sine medmennesker.
Hmm.. jeg kan altså ikke huske historien bag denne ikusissuaq, gad vide hvorfor hun/han havde fået denne skæbne. Men en ting ved jeg, det er det værd at undersøge sine tanker.
Nogle af de ting,vi tror på,
har aldrig været sande
Det var andres frygt.
Giv dig selv en chance
til at undersøge dine tanker.
Skift de negative ud.
Det er du værd.
Louise L. Hay
Da jeg for et par år siden skulle lære mine tanker at kende, havde jeg læst en masse selvhjælpsbøger og jeg faldt over Louise L. Hays bøger og begav mig i jagt for at finde ud af hvor min frygt stammede fra, eller min negative holdning eller bare det der gjorde at, jeg holdte mig for visse grænser. Jeg lærte at mange af dem ikke var sande, det var andres frygt, min mors, bedsteforældres, oldeforældre, tipoldeforældre etc. Oftes frygter vi noget, som vi aldrig nogensinde har oplevet selv. Det kan også være en fortælling vi har taget til os, ånder, spøgelser etc.
Jeg kan tage et eksempel med spøgelser, ånder etc. Da vi for ca. 5 år siden flyttede til DK, købte vi et hus, som trængte enorm til et kærligt hånd, som desuden indeholdte møbler fra den afdøde kone, som havde levet som enke i mange år. Alt var nyt for mig og kort sagt, jeg var ikke glad for at være alene i huset, selvom jeg end ikke havde oplevet noget uovernaturligt i huset. Ja, hvor kommer frygten så fra? :0) Hvis jeg nogensinde skulle opleve noget, så har jeg jo selv overbevist mig om hvis der skulle komme en ånd fra det hinsides, er det vel kun for at fortælle mig noget vigtigt.
Jeg havde en hel masse af frygt som jeg selv ikke havde lagt mærke til, fordi jeg ikke lyttede til mig og undersøgte sagen. Især om mine egne børn, når de var uden for rækkevidde, skulle jeg virkelig lære at prøve at, vende den bekymrende tanke til noget positivt. Selv i dag, har jeg nogengange svært ved at, give slip, fordi jeg selv kan blive i tvilv om jeg nu også har gjort alt i min magt at lære mine børn at passe godt på sig selv.
Det kan også være at, du kommer i tanke om noget helt andet, som gav dig frygt. Jeg kan huske da jeg var omkring 11-12 år, hvor vi på det tidspunkt levede i Qasigiannguit. Hvor vi en aften legede gemmeleg omkring bydelen af Qasigiannguit. Vi havde gemt os ind under KNI´s store pakhus. Ja, gemmeleg var det vist nu ikke helt, vi var en hel masse børn, nogen lå kissede missede, ja andre var vel bare der for at være en del af de andre børn.. Så var der en der lige pludselig sagde ikusissuaq, jeg havde kun lige et par dage før, fået fortalt hvad en ikusik var. Det var et menneskelignede uhyggelig ånd, som kommer kravlende med sine albuer og kan suge livet af en. Jeg kan huske, jeg bare skulle ud derfra, halvvejs ud blev jeg så bange, at jeg ikke kunne føle mine ben og alle børnene var løbet ud og jeg var helt alene og kunne ikke komme ud. Det var noget af det værste jeg nogensinde havde oplevet på dette tidspunkt, at være helt hjælpeløs og ikke kan bevæge sig, fordi man var blevet så bange, det gik heldigvis over efter et par minutter og jeg kunne gå væk derfra og direkte hjem. Men lege gemmeleg med de andre igen, turde jeg aldrig at prøve igen. :0) Jeg gik nok klip af en masse kissemisser.
Det er nok tradition at, fortælle uhyggelige historier mange steder på Grønland. Det er også hyggeligt og helt afgjort spændende. Jeg blev ellers inviteret til en isernatulersaarut her forleden aften, hvordan man lige oversætter det til dansk ved jeg ikke, men en aften hvor man fortæller/deler uhyggelige historier. Mange af dem har man hørt før og oftest er det ånder eller Qivittut (før i tiden "flygtede" mennesker, som på en eller anden måde ikke kunne leve med samfundet og drog ud på bjergene naturen og fik sig nogen overnaturlige uhyggelige krafter) som på en eller anden måde har budskab i fortællingerne. Oftest er der en fortælling, bag denne person eller ånd, som har oplevet et eller andet uretfærdigt af sine medmennesker eller som har gjort nogen medmennesker ondt og har fået denne skæbne. Så nogle skræmmende budskaber om, at være god mod sine medmennesker.
Hmm.. jeg kan altså ikke huske historien bag denne ikusissuaq, gad vide hvorfor hun/han havde fået denne skæbne. Men en ting ved jeg, det er det værd at undersøge sine tanker.
