tirsdag den 3. november 2009

Udenfor mit vindue er der…. blæsevejr..huu.. i det blæsevejr er jeg glad for at vi har fået fældet 3 af vores kæmpe ahorn træer. Det ene af træerne var begyndt at rådne, fordi træerne ikke havde været vedligeholdt.


Jeg er taknemmelig for…. at lappen på cyklen holder endnu. :0) Ja, den må meget gerne holde indtil herren i huset kommer hjem, så han kan skifte dækket, som er fuldstændig slidt pga. af en 8 årige dejlige drengs hårde bremsninger på cykelræs. :0) Også er jeg taknemlig over mit liv, min mand, mine dejlige børn, min mor, mine søskende, familien og vennerne. Jeg er også taknemlig over at, en af mine dejlige veninder har sendt lidt grønlandsk proviant til mig i dag. :0)


Jeg er klædt i.... strømpebukser, et tæppe over mig og en lang t-shirt, snart en lang varm dyne over mig. :0)


Jeg skal…. til frisøren i morgen med drengene, jeg skal have gjort rent på resten af huset, så håber jeg også at, jeg kan nå at vaske vinduerne som endelig er blevet fuget, hvis altså vejret er til det, der skulle komme sne i morgen, som drengene glæder sig vildt til at se. Så skal vi også til grønlandsk kaffemik i morgen, et initiativ fra Lotte Bangsgaard fra grønlænderhjemmet i Odense, for at samle grønlænderne i Give kommune sammen, jeg kender kun min mor her i byen og søde Sara som er 70 år gammel.

Jeg hører…. lidt blæsevejr udenfor, tastaturet..


I løbet af ugen skal jeg nå …. at læse den bog min datter er ved at læse. Fordi jeg vil gerne have indflydelse på hendes liv, holdninger osv. altså så meget som jeg nu kan og må for hende, hun er jo teenager. :) Men også fordi jeg tror, at det er så vigtigt at diskuterer bogens indhold og hvad hendes holdning er til bogen. Hun har nemlig lånt - Kære fucking dagbog af Henrik List, som er tilegnet Ungdomshuset på Jagtvej 69. Bogen er bygget op i et tre årig samarbejde med 15-18 årige fra 00-ernes sortklædte teenagesegment af købehavnertøser tidligere punkere og emoér med rødder fra Ungeren på Jagtvej 69. Jeg vil jo helst ikke have at, hun synes de er vildt seje. Jeg er lidt spændt på at læse den og om ikke andet, så har vi også den bog tilfælles, når tiden sammen med hende er begyndt at skrumpe lidt pga. kæreste, vennerne og klubben.


Af billeder har jeg lyst til at dele:
Min søn Nikolai, 1 år gammel. :0) Min lille seje københavner, født på rigshospitalet med tyndtarmsatresi. I dag en dejlig og sund velfungerende sej cykelræser og en rigtig mors dreng på 8.