lørdag den 26. december 2009

♥ Wham!! Last Christmas ♥

Minder fra de unge dage. :0)

♫ Last Christmas - Wham! ♫

Bing Crosby - ♥ White Christmas ♥

Ja, hvid jul har vi da fået her i Danmark. :0)

♫ White christmas ♫

♥ Lady & Vagabonden - Bella Notte. ♥

En af mine ynglingsmusik fra DR1´s dejlige juledisneysjovstradition.

♥ ♫ Bella Notte - på dansk ♫ ♥

torsdag den 24. december 2009

Vi er endelig blevet færdig med at pynte juletræet op - fået pakket de sidste julegaver ind. Thor fik afleveret grød til nissen ude på garagens loft.

Næste gang vælger vi et større træ med lidt stærkere grene. :0) Men flot er den da blevet.

   



Herfra ønsker jeg Jer alle en rigtig glædelig jul med masser af varme og kærlighed.

Kærlig hilsen
Dora

mandag den 21. december 2009

Gandhi

Prayer is not an old woman’s idle amusement. Properly understood and applied, it is the most potent instrument of action.

Bønnen er ikke en gammel kvindes morskab. Korrekt forstået og anvendt, er det, det mest potente instrument for handling.

Juletræ

Nu har vi endelig fået tid til at hente vores juletræ ved min søsters fars skov lige udenfor byen, en lille dejlig skov på 16 hektar. :0)

Er så taknemlig over at, have en familie der kan give muligheden for at vi selv kan tage ud og fælde et træ uden at det koster os noget, kun lidt leden, sveden og arbejde. Tusind tak Kalle! :0)

Drengene var ilde vilde, som begge gerne ville stå med saven og fælde juletræet. :0) Vi fik en lille 1 times juletræfældningstur ud af det og fik set en masse spor fra dådyr - men desværre ingen dådyr i sigte.

Vi skulle have et lille juletræ her i år. :0) Efter en ½ times søgen endelig fundet.

Nikolai i gang med at save.

 


Nu er den fældet.






Der er bare så flot med alt det sne der er kommet. :0)




mandag den 14. december 2009

Hjemmelavet julegløgg

3 dl vand
7 spsk sukker (du kan smage til med mere sukker)
2 hele kanel
6 hele nelliker
1 appelsin
1 citron
1 flaske rødvin
100 g rosiner
50 g smuttede, hakkede mandler
1 - 2 dl eller mere - Kaptajn Morgan Spiced Rom eller portvin

Vand, sukker, kanel, nelliker, appelsin og citronskal koges i ca. 10 minutter. Krydderier tages op, saft af appelsin og citron tilsættes og rødvin hældes i. Rosiner og mandler tilsættes og gløggen varmes igennem, men må ikke koge. Rommen kommes i lige inden servering.

søndag den 13. december 2009

Weekenden har været nydelse. Thor lille manden var med i Santa Lucia optoget i børnehaven tidlig fredag morgen med tilhørende morgenmad til forældre og børn, hvor var de bare søde og dygtige. Det var en rigtig dejlig morgen, hvor Thor lille manden kom tidlig op, hvor han ellers plejer at være den sidste til at komme op. Han havde glædet sig rigtig meget til at gå Santa Lucia optoget. Da jeg kom og hentede ham fra børnehaven lå Nissekassen på hans plads, det var hans tur til at tage Tiske med hjem, en rigtig lille drillenisse. Så her til aften sad vi og skrev hvad Tiske har oplevet med familien Buch-Dolby.


Min dejlige dreng, Thor smiler. <3 (Arnisa)




IIh.. altså, de var bare søde og de klarede bare så flot selvom børnehaven var propfyldt med total stolte forældre og selv blitzerne generede dem heller ikke. :0)

Lørdag kom Thors nye lille ven på besøg, Hjalte fra børnehaven, de var bare så søde og legede bare så godt sammen at tiden gik rigtig hurtigt for dem.

Herfra morgenstunden har jeg fået gjort rent, hvor er det er bare skønt bagefter. Derefter tog vi ud til torvet for at møde julemanden. :0) Thor lille manden nød og få en lille samtale med ham. Jeg gjorde noget impulsivt i dag; ringede til naboen på villavej, Birgit og Lars og inviterede dem til æbleskiver og julegløgg. Ja, det blev en rigtig hyggelig eftermiddag med lidt juleklip og æbleskiver. :0)

fredag den 11. december 2009

Er så taknemlig over vores naboer. I forgårs kom min yngste ind fra haven med 3 stykker kager fra Dancake, naboen Annie til villavej arbejder ved Dancake, hende og manden kommer engang imellem med nogle kager til børnene. Så de sidste par dage har børnene hygget sig og spist Dancake kager og i aften foran fjernsynet til alle julekalenderne er ingen undtagelse. :0) Ja, hjælpsomme og søde er vores naboer.

Jeg er også taknemlig over min stedfar Knud, julemandens agent som har sendt nogle opgaver til børnene for julemanden. Drengene har flittigt og helt opsat skrevet ønskesedlen med stor glæde og har fået det sendt på posthuset sammen et brev til julemanden. Min stedfar er så god til at finde på gode lege til børnene ved de årstider.

Jeg har taget lidt mere julepynt fra garagen og denne gang mine gamle julepynt med farfars snittede rensdyr og min hjemmelavede engel og tromme. :0)


 

Jeg har også fået hængt farfars snittede engleuroer og taget min 7 armede lysestage frem. :0) Jeg ved ikke om det er fordi jeg er blevet ældre, men jeg elsker hjemmelavede ting. :0)

torsdag den 10. december 2009



Farfar på vej hjem til Spanien fra et besøg hos os.

mandag den 7. december 2009



Vi har mistet min mands far, børnenes farfar og min svigerfar her i weekenden. Selvom han ikke bor her i landet, havde vi nær kontakt til ham, hans opkald til os hver søndag, fødseldagshilsner, påskehilsner og julehilsner og en imellem nogle få besøg. 

Vi savner farfar, det rareste menneske vi kender, det første møde med ham, som føltes at man havde kendt ham hele livet, et menneske som man nemt kunne falde i snak med. En god mand, far, farfar og svigerfar som vi vil savne altid.

lørdag den 5. december 2009

Chico Xavier

"Selvom ingen kan gå tilbage og lave en ny begyndelse, kan enhver begynde nu og skabe en ny slutning."

torsdag den 3. december 2009

Min mand nåede hjem fra rejse til julefrokost i børnehaven i går aftes. :0) Det var et rigtig dejlig og hyggeligt arrangement, drengene legede frit rundt i børnehaven, tarzanstuen var nu den mest populære og de voksne hyggede sig ved bordene.

Min dejlige mor kom her i gårs aftes med en rigtig dejlig squashkage, som vi sad og nyd med en dejlig kop the og så julekalenderne fra sofaen. :0)

Vi er lige nu i gang med at læse Jagten på den forsvundne julestjerne en julehistorie i 24 afsnit, som varmt kan anbefales. :0)

Vi har også nået at, få pyntet lidt op her i år med lidt af vores hjemmelavede julepynt. :0) I år er jeg og den yngste i gang med at lave vores egne juleservietringe.



Thor´s kalenderlys dekoration som han stolt har lavet i børnehaven. :0)



Vores hjemmelavede nisser, juletræ og trommer.




Katjas hjemmelavede juletræ som jeg fik i gave en gang.




Vores borddekoration her i år.




Elsker lidt skæve ting. :0)  Vores adventsdekoration her i år.

torsdag den 26. november 2009

Iih altså, jeg havde helt svedt ud, at bibliotekket har lukket om onsdagen her i Give. Så biblioteksturen er flyttet til i morgen eftermiddag - har haft lidt for meget tankevirksomhed. :0)

Aftenen med frivillig centeret var rigtig hyggeligt og julestemningsfyldt med julemusik og julepyntning - samtidig med madlavning, men jeg fik desværre ikke spist med i dag, men jeg glæder mig rigtigt meget til næste arrangement. :0)

I morgen får jeg tralvt med at kravle op i loftet på garagen, jeg skal have julepynten ind - jeg kan se at mange allerede har fået deres julepynt op, så jeg er bagud. Øj, hvor jeg glæder mig til julen og alt den samvær man skal have og den dejlige stemning. I år er det så blevet vores tur til at holde julefrokost herhjemme sammen med naboen søde Gitte og gemalen Hr. Larsen og fra Villavej betjenten Lars og Birgit og deres 2 børn, Mads og Julie - som nok skal blive lige så hyggeligt som sidste år. :0)    

Drengene har allerede afkrydset næsten alt der er i legetøjskataloget med hver deres navn, så jeg skal have skrevet ønskesedlen op for dem. :0) Den store har skrevet sit allerede - som er alt sammen tøj. :0)

Farmand er også begyndt at sige lidt om, hvad jeg skal have her i år; her i år får mor en, hun bruger rigtigt meget, ja, gad vide hvad det er, en ny støvsuger eller den nye Apple Macbook? He..he.. lidt ønsketænkning har man vel lov til at have. :0)

onsdag den 25. november 2009

Kedsomhed..

Kedsomhed er noget vi alle oplever, som man også kan lære at forbinde med stilhed. I stilhed hvor vi lærer at lytte til ”hjertet”. Hjertet som kommunikerer uden at sige en lyd.

Det er hvad jeg har begivet mig for her i de timer før jeg skal hente drengene og tage på en bibliotekstur med dem og senere et møde i frivillig centeret, hvor vi skal hygge os lidt med julepynt og lidt mad. :0)

mandag den 23. november 2009

Gandhi

"Happiness is when what you think, what you say, and what you do are in harmony."

"Lykke er når det du tænker, hvad du siger, og hvad du gør, er i harmoni."

Brødrene Olsen år 2000.

Minder mig om vores tid på Rigshospitalet med Nikolai, hvor vi lige havde fået vores eget værelse i Børne-kirurgisk afdeling og jeg kunne amme ham første gang. Hvor brødrene Olsen spillede på Melodi Grand Prix åbningsceremoni d. 12. maj 2001 på parken og vi kunne høre det helt fra vores værelse på Rigshospitalet. 12 dage efter Nikolai blev født. Han sang den her til morgen, og det gav mig en masse minder om ham selv, min seje kærlige, dejlige lille dreng.


fredag den 20. november 2009

I går var jeg henne ved en enlig mor til en af drengene fra min mellemstes klasse. Jeg kender hende ikke så godt, kun set hende et par gange med sin søde søn, og jeg bed mærke i hende til forældremødet, fordi hun var dyb frustreret over at hendes søn blev mobbet fra nogen i klassen og at han ofte græd fordi han var så ked af det. Under mødet bad hun om hjælp, værktøjer til at hjælpe hendes søn, så hun kunne hjælpe ham til at få det bedre med sig selv. Jeg kunne bare ikke få hende ud af hovedet og jeg havde så ondt af hendes lille søn, så jeg tænkte et eller andet må jeg da gøre, kender I de følelser?

Jeg har jo læst Super Mor af Anna Skyggebjerg og da jeg læste den, tænkte jeg faktisk på hende og et par af mine veninder, fordi jeg ved at hun og et par af mine veninder er enlige mødre, den ene er nyforelsket. :0) Så jeg tænkte, den bog jeg havde købt, skulle hun have og en liste over Carsten Sommerskov indspilte cd´er som sønnen kan lytte til.

Så jeg tog mig sammen, selvom jeg var lidt nervøs, men hun blev glad og måske en lille smule overrasket, da jeg lige pludselig stod udenfor hendes dør med Anna Skyggebjers bog Super Mor og listen på Carstens Sommerskovs indtalte cd´er. Bogen gav jeg hende, fordi jeg synes at, hun er en Super Mor. Jeg håber og ønsker at der er flere der henvender sig til hende for at give hende flere værktøjer til at hjælpe hendes søn.

Carstens Sommerskov som eftersigende skulle være Danmarks førende mentaltræner, han har skrevet flere bøger og indtalt mange CD´er med mentaltræning. Om ikke andet kan man som forældre selv også lytte til dem og bruge nogen af værktøjerne selv? Og der er ingen hokus pokus i dem, men er indspilte cdér som lærer barnet flere handle muligheder og en indsigt i selvværd til forskellige aldersgrupper. De kan også lånes på bibliotekket, men er vist ret populærer så, man skal bestille og vente lidt.

  • 4 - 8 år - 3 forskellige cdér

Du er god nok - du ka´! Du er noget helt specielt! og Andre kan li´mig!

  • 8 - 12 år - 3 forskellige cdér

Du ka´ - du er god nok! Du er noget særligt! og Glad i skolen!

  • 12 - 16 år - 1 cd

Glæde, Energi og Selvværd!

Jeg har kun prøvet at købe den til teenager og jeg synes faktisk den er rigtig god og kan varmt anbefale den, da der også på en forståelig måde (teenageforståelig) bliver fortalt om alkohol og drugs. Han har også mange andre bøger og cd´er til voksne, jeg har vedlagt linket til hans hjemmeside.

I dag, har jeg en følelse af dyb respekt for de lærer og pædagoger der er på en skole. Jeg beundrer og respekterer deres arbejde og deres person.

onsdag den 18. november 2009

Inspiration fra hele 3 ting. :0)

Jeg elsker vores aftensmadstider herhjemme, dagens midtpunkt for os, hvor børnene fortæller lidt om hvordan deres dag er gået og konverserer til nogle emner. Her til aften blev der snakket om flagermusen, som er det eneste pattedyr som kan flyve og der blev snakket om elefantens drægtighedsperiode, hvor det blev til en gætteleg på, hvem der var tættest på drægtighedsperioden og hvilke grundfarver der er i hvidt lys. :0)

Farmand vandt sørme begge gange. Drægtighedsperioden på elefanten er 22 mdr. og grundfarverne i hvidt lys er blå, rød og grøn. Vi andre havde gættet på rød, gul og blå.

Jeg elsker farmands rolle, som altid lige afslutter dagen med at spille computer med drengene eller ser lidt fjernsyn, før vi putter drengene og giver dem en godnatlæsning, børnene som aldrig bliver træt af HC. og Grims historier når farmand begynder at lave lidt om på historien med f.eks. Den lille grønne hætte, så bliver det til en lille find fejl i fars historielæsning, eller når lille bukkebruse bliver til Thor, mellemste bukkebruse til Nikolai og store bukkebruse til Katja. :0)

Min dejlige mor passede Thor lillemanden der vi var til forældremøde på skolen, de havde lavet finske småkager, en overraskelse til vi kom fra skolen. Mums.. Thor var vældig stolt af have lavet småkager og var fuld i gang med at lege pokémon vendespil med mormor, der vi kom og hentede ham. :0)

tirsdag den 17. november 2009

Vi har lige været til forældresamtale for vores mellemste på 8 år, som det går rigtig godt med og hvor var det bare dejligt at, høre at de faktisk har en god håndtering af konfliktløsninger. Deres antimobbestrategi har bare ikke været synlig for forældre andet en termometeret og at lærene på den mellemstes klasse har været til et kursus indenfor AKT - Adfærd - kontakt og trivsel. En efteruddannelse som går ud på at udvikle lærernes og pædagogernes kompetencer til at håndtere børns socio-emotionelle og andre problemer.

Efteruddannelsen AKT vedlagt beskrevet af Univercity College Lillebælt.

(Børn med socio-emotionelle vanskeligheder er normalt begavede børn, der oftest har et meget lavt selvværd og meget store vanskeligheder med at begå sig socialt. De har til tider en meget voldsom adfærd, har oftest svært ved at skabe overblik og aflæse de sociale signaler. Børnene har store vanskeligheder med at indleve sig i andre, har svært ved at koncentrere sig, er let afledelige, kravafvisende, og lysten til at lære er oftest meget lav.)

En efteruddannelse i AKT har til formål:

  • at udvikle lærernes og pædagogernes kompetencer i arbejdet og samarbejdet med børn, forældre og kolleger i forhold til børn med f.eks. socio-emotionelle problemer.


  • at øge de personlige og faglige kvalifikationer i forhold til arbejdet med disse børn.
  • at udvikle relationskompetence hos henholdsvis lærere/pædagoger i forhold til elever og forældre.

  • at kvalificere AKT-lærerne til at mestre specialundervisningens nye opgaver, herunder inklusion af elever med AKT.

  • at kvalificere professionelle til at kunne påtage sig en ny AKT-rolle, hvor fokus er flyttet til kvalificering af almen undervisning og vejledning af kolleger.

Så der bliver gjort noget, det er der bare så dejlig betryggende og lærerne var meget glade for, at de værktøjer de selv har brugt i arbejdet på en god trivsel på klassen - er netop de værktøjer de er blevet undervist i på AKT efteruddannelsen.


Så er det bare om at synliggøre lærenes gode arbejde på skolens hjemmeside eller som pjecer. Jeg er stadig spændt på mødet i morgen, som er om den uheldige episode der er sket med en af drengene fra min mellemstes klasse.

Jeg håber at, forældrene vil arbejde mere på, at arbejdet på en god trivsel på skolen, skal synliggøres.

Den 02.02.2010 kl. 19:00 vil der til forældre på vores skole afholdt en foredrag om Adfærd, trivsel og læring på skolen af Jens Andersen og der skulle hilses og siges at Jens Andersen ikke gør foredraget om AKT kedeligt, men virkelig underholdende og overraskende over hvor stor betydning forældrene har på deres børns adfærd - selv uden at være der.. . :0) Spændende..

Jens Andersen har en hjemmeside som hedder ATHENA formidling af foredrag.

I ♥ Summerbird

Jeg elsker jo chokolade og kan rigtig godt lide summerbird chokolade og er blevet medlem af summerbird chokolade, hvor jeg nogle gange vil modtage et stk. chokolade.. :0)

Nu er Summerbird også begyndt at sælge online på deres hjemmeside. Der er en rigtig god voksen julekalender med 2 stk. chokolader i hver dato, man kan købe til den/dem man holder . :0) Jeg tror at, jeg og min mand skal have en julekalender her i år. :0)

http://www.summerbird.com/

lørdag den 14. november 2009

Antimobbepolitik..

Her den sidste uge, har jeg haft svært ved at fokusere på de positive ting i mit liv, selv om meget positivt er sket, så er det desværre ikke det, der har fyldt inde i mig.

Jeg har tænkt meget på, om mine børns skole overhovedet har en antimobbestrategi, som er pålagt ansvar på alle skoler, at lave selv. Hvis skolen har, så har den ikke været synlig nok til at jeg som forældre har set den.
Jeg har ikke kunne lade være med at tænke på 2 piger fra min datters klasse og parallelklasse , som har en tendens til voldelig temperament og den ene åbenbart har fået en sidste advarsel fra skolen. Hvad bliver der gjort for at hjælpe disse piger eller andre børn? Det kan der ikke passe at, vi ikke har bedre ressourcer til at hjælpe alle børn. Når nu undersøgelser har vist, at de børn som mobber, ofte ender i kriminalitet når de bliver unge.

Jeg har undersøgt en masse om antimobbestrategi fra internettet og fandt en på DCUM´s hjemmeside.


Dansk Center for Undervisningsmiljø, som arbejder for at sikre et godt børnemiljø i dagtilbud og et godt undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder. Hvor du kan gå ind og kigge på alt deres arbejde og forslag til hvordan man kan forbedre trivsel på skoler og børnehaver. Du kan som forældre også gå ind og kigge på nettet og evt. spørge din børnehave eller skole om de har én, for den er så nødvendig og skal være synlig og desuden er blevet lovpligtig ved hjælp af Børnenes Vilkår - hvis institutionen eller skolen ikke har ressourcer til at gøre antimobbestrategien synlig, kan man søge midler til tips- og lottemidler.

Jeg håber, det er det forældremødet skal dreje i retning af, at gøre antimobbestrategien synlig på vores børns skole. Jeg synes, det er vores pligt at, gøre noget for at de børn de bliver stoppet i tide og får hjælp. Vi som forældre har også ansvar.

Heldigvis har jeg set strategien på min yngstes børnehave.. som jeg synes er meget synlig og som jeg kan se også, er inspireret af DCUM´s forslag og ideer til hvordan man kan forbedre trivsel på børnehaver.

Andre gode hjemmesider til inspiration på en god trivsel på skoler og daginstutioner.

Min forløbige forslag ville være at, indskoling, mellemtrin og overbygning skal indeholde mere undervisning af hvor barnet gives flere handlemuligheder i konkrete situationer ved mobning, hvor en handling kan ende med fysisk vold eller opførsel der påvirker den anden negativt, da en større indsigt med flere handlemuligheder kan hjælpe barnet med at ændre sit adfærd overfor andre børn, således at barnets opfattelse og forståelse af sig selv og omverdenen gives flere valgmuligheder, hvor barnet lærer at forstå, hvad der er forkert og rigtigt og lærer at bruge en sund omgangstone i det sociale liv på skolen. Og flere pjecer til forældre om antimobbepolitik, så forældre også ser den synlig og måske en håndteringsvejledning til forældre, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn, hvis dit barn bliver mobbet eller hvis det er dit barn der mobber.

En undervisning til børnene eller bare et opslag på plakat pjece til forældrene, om hvad forskellen på drilleri, konflikt og mobning er, og håndtering og handlemuligheder for disse.

Det er hvad jeg er kommet frem til og jeg kunne endlig godt tænke mig flere forslag.....

Vedlagt DCUM´s beskrivelse af forskellen på drilleri, konflikter og mobning.

Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel. Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt undervisningsmiljø.

Drilleri
Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt. Det kan være for at skabe en morsom situation. Men det kan også være at tirre den anden til at ’komme på banen’, at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Det gensidige består altså i, at drilleri udfordrer den andens grænse og byder op til sjov/leg: "er du med på en spøg - gi’r du mig igen? Og kan du grine af dig selv sammen med mig/os, for jeg/vi vil dig ikke ondt?" Drilleri udfordrer og byder op til kontakt/sjov på en godmodig og spøgende måde - med et glimt i øjet kan man sige mange ting. Drilleri kan være humoristisk og være ment som en kærlig opmærksomhed/udstilling, hvor man ’leger’ med den anden persons grænser eller ømme punkter, fx udseende, handlinger, reaktioner osv. Da sker det med en opmærksom på den andens reaktion og grænser. Drilleriet sker i nuet, er kortvarigt og skal fungere til at skabe ligeværdighed/markere grænser i relationen. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri antager en anden form, når ’legen’ ophører, når det bliver en alvorlig magtkamp, når det kortvarige i nuet bliver permanent, og når den andens grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres. Hvis drilleriet ikke stopper og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra andre, fx andre elever eller en voksen.

Konflikter
Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde. I konflikter er man ’lige gode om det’: Man støder sammen i konflikten, der kan forværres gennem flere gensidige påstande og angreb. Parterne i konflikten har nemlig begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Man har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten. Hvis konflikten bliver langvarig og indeholder flere og flere negative situationer, bliver en ellers ligeværdig relation skæv, og magtbalancen forskydes - men den kan gå frem og tilbage mellem parterne. Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger. Der er altså både positive og negative konflikter. De positive konflikter håndteres konstruktivt med parterne som medansvarlige, sagen løses, og relationen genoprettes på en måde, der er til gavn for begge parter. De negative håndteres måske slet ikke, i hvert fald ikke på en konstruktiv måde, konflikterne vokser og skader de involverede, så det ikke er muligt at genoprette relationen. Ofte kan parterne i konflikten selv løse konflikten, særligt hvis striden er overfladisk og kortvarig. Hvis konflikten accelererer, kan det være nødvendigt med hjælp udefra til at håndtere den. Det kan være andre elever i klassen, en god ven, en voksen i familien eller i skolen. Måske der skal en neutral tredjepart til, en konfliktmægler - enten en elevmægler eller en voksenmægler.

Mobning
Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i en gruppe kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive mobbet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil om indflydelse og magt. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Men mange kender desværre til mobning. Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogle ind i en anden person - der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den person, der bliver udsat for mobbende handlinger. Der er frygt og isolation i mobning, intet gensidigt eller fælles interesser mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning spiller på et negativt hierarki og en magtfordeling, der tildeler mere magt til dem, der mobber, sådan at de kan manipulere groft med den, der bliver mobbet og nedgøre dennes sociale status. Mobning kan ikke løses alene mellem de involverede eller eleverne uden hjælp eller indgriben fra voksne. En indsats for at stoppe mobning og genoprette en situation og relationerne kræver ofte samarbejde mellem flere voksne, fx i lærerteamet, en AKT lærer eller anden ressourceperson, ledelsen og forældrene.

torsdag den 12. november 2009

Udenfor mit vindue er der…. naboens hus, vores dejlige naboer som vi holder rigtig meget af, søde og altid betænksomme Gitte og gemalen Hr. Larsen og hans opdragelsesmetoder og hans livsfortællinger som vi ikke kan undværre og deres dejlige hund Lærke som vores børn elsker så højt. Personer som vi ikke kan undværre at se bare i et par dage, i det hele taget er alle vores naboer her på gaden søde og venlige.

Jeg er taknemmelig for…. at min lille nevø er sund og rask. Jeg er taknemlig for at, min yngste på 5 er taget så godt imod af alle de søde børn og voksne på Søndermarkens Børnehave og er taknemlig for at den gruppe han er kommet i er med forældre der går op i at lære hinanden og børnene at kende, forældrene i gruppen arrangerer hvert år en lille julefrokost sammen på børnehaven sammen med de pædagoger der passer deres/vores børn i gruppen. :0)

Jeg er klædt i.... termogamasher og en bluse med rullekrav, store dejlige lækre sokker og små futter og et tæppe over mig.

Jeg skal…. snart ud i kulden og hente lidt guf, som jeg skal nyde sammen med min mand foran fjernsynet. :0)
Jeg håber…. at min datter får en rigtig dejlig fødselsdag og at vi får en rigtig dejlig weekend herhjemme.

Jeg hører…. min mand sidde og høre filmtrailers på sin computer.

I løbet af ugen skal jeg nå …. at gøre rent, besøge min lille nyfødte nevø og nyde weekenden sammen med min mand og børn.

Af billeder har jeg lyst til at dele:
Min datter som fylder 14 i morgen, her på billedet er hun 3 ½ år gammel, billedet taget hjemme hos hendes farfar og farmor i Risskov. Tænk det føles som, det kun er et øjeblik siden hun var så lille. ♥
Ååh ja.. tiden går så hurtigt.

onsdag den 11. november 2009

Grønland det største ø på jorden, ved et par kilometers afstand fra byen på en sejltur i det betagende og smukke landskab kan få dig til føle dig ydmyg bare ved størrelsen. Den ydmyg følelse af noget så storslået og smukt, og stilheden......... den største følelse, som var lyden af evighed, fordi du mærker dig selv og får ro i sindet lige i det øjeblik af det du ser og føler, som ingen eller andre tanker kan tage fra dig.
I dag, har jeg længselsfulde følelser til Grønland, fordi jeg har lyst til at mærke og dele glæden med min familie og venner ved at der er kommet en lille nyfødt i familien. Grønland det betagende smukke storslående land.

tirsdag den 10. november 2009

Min allerførste lille nevø.♥



I dag har fået den ære at få titlen som Faster Dora til min allerførste nevø. Min dejlige bror Hans-Henrik og hans samlever Thrune har fået en dreng på Horsens Sygehus kl. 17:58, med en vægt på 4.192 g og en længde på 51 cm. ♥

Jeg har oversat denne dejlige sang fra et grønlandsk band - Qulleq, som jeg har hørt her til aften i dagens dejlige anledning, velkomsthyldest til min lille nevø. ♥



Silarsuarmut tikilluarit/Velkommen til verden.

Velkommen til verden
Lille nyfødt barn
Tryghed og indre ro
giver du med varme
Der, føler jeg lykken
og glædens tårer frembringes

Du bringer glæde lille nyfødt
Vi modtager dig med kærlighed
Vi omfavner vi dig sagte med varme
med trygheden om at du er sund og rask

Velkommen til verden
Lille nyfødt barn
Jeg håber og ønsker
du vokser sund og rask
med kærlighed og varme
ønsker jeg dig lykke på din fødsel

Du bringer glæde lille nyfødt
Vi modtager dig med kærlighed

Vi omfavner vi dig sagte med varme
med trygheden om at du er sund og rask

Super mor.

Jeg fik jo læst Super Mor af Anna Skyggebjerg i går og jeg ved allerede hvem jeg kan anbefale den til, især fordi man får denne følelse af at, man ikke er alene om hvordan alenemødre har håndteret alle de ting de møder i hverdagene og kan nikke genkendende til. Jeg kan varmt anbefale den til alle mødre. Bogen er så nemt at læse og med bredt indhold af gode råd og informationer, bogen er enorm rar at læse og kan læses på et par timer og man kan kun blive varmt i hjertet af medfølelse i nogle situationer man på en eller anden måde selv har stået i.


Jeg er især glad for at, der i bogen også bliver nævnt, vigtigheden i de sociale kompentencer og relationer vi som forældre må lære vores børn, ved at være levende eksempler, hvordan vi voksne snakker til hinanden eller snakker om andre og hvordan vi hjælper hinanden. Der er også gode råd til alenemødre som fungerer godt sammen faderen til barnet og til alene mødre hvis forhold til barnets far ikke fungerer godt sammen og ikke mindst hvad man som alenemor må sætte grænser for og håndterer i alle mulige situationer man kan komme ud for.


De gode råd om at skabe ro og orden, kan varmt anbefales til alle. Jeg selv har gjort store erfaringer ved, at smide 32 store kasser af mine egne ting og 10 store plastposer af tøj for at få mere ro og orden, især i det byggerod vi har levet i.

De mange små indslag som alenemor, har jeg mest oplevet som hjemmegående husmor og med en ægtemænd som rejser meget. Lært at tage hele ansvaret selv og har skulle lære at, dele ansvaret når farmand kom hjem igen og skulle huske at involvere i alt ham det der var sket, mens han har været væk. Jeg kan især huske det første år, som hjemmegående husmor, min savn til min mand, til sankthans aften, efterårsferien og påskeferien, hvor jeg ofte så familie med far og mor med børn sammen. Hvor jeg selv måtte lære at snitte et stykke gren til snobrød til sankthans aftenen og gå turene alene med børnene i påskeferien og efterårsferien, hvor man følte at, man var den eneste uden en mand, og de aftener hvor jeg ingen havde at dele med, når jeg kiggede på mine sovende børn, og tænkte hvor store de var blevet og når de havde sagt et eller andet, som jeg og min mand kunne smile ad når han var hjemme og for ikke at glemme min nyeste erfaring med lapning af slange på en cykel, helt selv. :0)

Det har været en fornøjelse og fyldt med varme jeg har læst Anna Skyggebjergs bog, Super Mor og tilmed vigtige informationer jeg har fået af bogen. Jeg glæder mig til at læse endnu en af hendes bøger, Zen for mødre.

Anna Skyggebjerg har også en rigtig dejlig og skøn blog, som hun skriver i næsten hverdag. Hele 3 ting, hvor hun skriver om 3 skønne ting, fra hverdagen som man også kan få glæde og inspiration af. :0)

søndag den 8. november 2009


Ego - hvem er du?

Jeg har jo fået købt mig spillet Ego - hvem er du? og har haft spillet den 2 gange nu, sammen med vores dejlige naboer og med min dejlige søster. Spillet er virkelig underholdende og man overraskes nemt med naboens og ens søsters holdninger og meninger alt omkring livet. Om ikke andet, kan den frembringe en dejlig åben kommunikationsform, en dialog om at fortælle om ens egen meninger og lytning til andres meninger. Dialoger som kan føre til forfriskende nye og dejlige indsigter og forståelse og gøre os klogere på hinanden, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Ja, det den følelse spillet kan give, hvis man har lyst. :0)

torsdag den 5. november 2009

8 dage til Katjas fødselsdag og 49 dage til jul, det er hvad den yngste går op i og beder mig om at skrive på vores lille skriveblok, når han vågner om morgenen. :0)

Han har styr på alt i huset, næsten da. Nu er han jo begyndt i børnehave og har lidt svært ved, at han ikke kan følge med i alt hvad der sker herhjemme. Vi var til forældremøde her til aften, skolestartsmøde til ca. 80 små kommende børnehaveklasse elevers forældre, hvor der var arrangeret workshop i 4 dele og delt forældrene i 4 farver. Som var langt mere intimt og hyggeligt og meget mere informativt. Det havde de arrangeret rigtigt godt, selvom mødet tog en smule længere tid end vi er vant til med skolestartsmøder, som i hver 4 workshop havde 20 minutter til at fremlægge og 6 minutter til at forældrene kunne stille spørgsmål.

De 4 workshop var delt op i:
  1. Børnehavepædagogerne med kommende førskole forberedelsesfremlægning
  2. Børnehaveklasselærerne, skolepædagoger sammen med Før-SFO´ens pædagoger med fremlæggelse af skolefritidsordningsstart og skolestartplaner.
  3. Skolepsykologen og talekonsulent og sundhedsplejerskens helhedsopgaver indenfor kommunale skoler.
  4. Ledelsen på Give skole om politiske retningslinier for undervisning og undervisningspligt.

Ja, herren i huset er kommet hjem og nåede aftenens midtpunkt, at spise aftensmad med os og børnenes gæster. Katjas kæreste Mathias og Nikolais bedsteste ven Oscar, som han skulle til spejdermøde med her efter aftensmaden. :0)

Der har været rigtig dejlig stemning herhjemme og drengene fik godnatlæsning af farmand, en fortsættelse af Kejserens klæder. Drengene elsker at få læst godnathistorier, et must hver eneste aften, hvor den mellemste også får lov til at læse lidt. :0)

Nu vil jeg nyde resten af aftenen med en kop the og æske chokolade foran fjernsynet sammen med min dejlige savnede hjemkomne mand, som lige har fået installeret alle de nye programmer ind. :0)

onsdag den 4. november 2009

♫ I skovens dybe stille ro. ♫ Aarh.. sidder helt alene, ♫ 2 stearinlys på mit bord ♫ og en stor dejlig kop the ved min side, dejlige fyldige chokolader på bordet, lige til at tag en bid af og lade det smelte i munden, og velvidende om at min mand kommer hjem i morgen aften og lige det her øjeblik, stilhed, the, chokolade, det har jeg fortjent. :0)
Dagen har været så dejlig, fået tid til at tænke, gribe dagen og lave det jeg gerne vil. Fik læst lidt af min datters bog, Kære fucking dagbog - min datter bragte selv emnet på banen, da hun så at, jeg også læste den, min dejlige datter, kender sin mor alt for godt. Hurtigt forsikrer hun mig, at jeg ikke skal være bange for at, hun gør de ting, der står skrevet i bogen. (altså, jeg vidste det da også godt selv, men det var da dejligt at høre hende selv sige det.) Så fik vi snakket lidt om, hvad vi hver især syntes om bogen og hvor langt vi var nået. :0) Jeg elsker min pige - min lille søde pige som fylder 14 om 9 dage. :0)
Og mine dejlige drenge fik set sneen i dag, de skyndte sig ud, da vi fandt ud af, nu sneede det. Lallede rundt og prøvede at fange sneen, som smeltede med det samme det landede. :0)
Så har de også fået ny frisure i dag og med chili på, som min yngste kalder det. "Gele - wox" De ligner nogen små vildbasser nu. :0)
Mødet i dag med Lotte og de andre landsmænd - damer, var dejligt, indtil videre skal vi have fundet ud, om vi kan lave mad i Frivillig centeret, som er åben for alle til at afholde møder for klub, forening eller bare samvær for landsmænd som os. Jeg har meldt mig som kontaktperson, som jeg senere vil overtage, og jeg glæder mig rigtig meget til vores kommende møder og til få snakket grønlandsk. :0)
Nu vil jeg sætte mig ned og se Desperate Housewife, som kommer lidt sent i dag. Jeg ønsker Jer alle en rigtig dejlig aften. :0)

tirsdag den 3. november 2009

Udenfor mit vindue er der…. blæsevejr..huu.. i det blæsevejr er jeg glad for at vi har fået fældet 3 af vores kæmpe ahorn træer. Det ene af træerne var begyndt at rådne, fordi træerne ikke havde været vedligeholdt.


Jeg er taknemmelig for…. at lappen på cyklen holder endnu. :0) Ja, den må meget gerne holde indtil herren i huset kommer hjem, så han kan skifte dækket, som er fuldstændig slidt pga. af en 8 årige dejlige drengs hårde bremsninger på cykelræs. :0) Også er jeg taknemlig over mit liv, min mand, mine dejlige børn, min mor, mine søskende, familien og vennerne. Jeg er også taknemlig over at, en af mine dejlige veninder har sendt lidt grønlandsk proviant til mig i dag. :0)


Jeg er klædt i.... strømpebukser, et tæppe over mig og en lang t-shirt, snart en lang varm dyne over mig. :0)


Jeg skal…. til frisøren i morgen med drengene, jeg skal have gjort rent på resten af huset, så håber jeg også at, jeg kan nå at vaske vinduerne som endelig er blevet fuget, hvis altså vejret er til det, der skulle komme sne i morgen, som drengene glæder sig vildt til at se. Så skal vi også til grønlandsk kaffemik i morgen, et initiativ fra Lotte Bangsgaard fra grønlænderhjemmet i Odense, for at samle grønlænderne i Give kommune sammen, jeg kender kun min mor her i byen og søde Sara som er 70 år gammel.

Jeg hører…. lidt blæsevejr udenfor, tastaturet..


I løbet af ugen skal jeg nå …. at læse den bog min datter er ved at læse. Fordi jeg vil gerne have indflydelse på hendes liv, holdninger osv. altså så meget som jeg nu kan og må for hende, hun er jo teenager. :) Men også fordi jeg tror, at det er så vigtigt at diskuterer bogens indhold og hvad hendes holdning er til bogen. Hun har nemlig lånt - Kære fucking dagbog af Henrik List, som er tilegnet Ungdomshuset på Jagtvej 69. Bogen er bygget op i et tre årig samarbejde med 15-18 årige fra 00-ernes sortklædte teenagesegment af købehavnertøser tidligere punkere og emoér med rødder fra Ungeren på Jagtvej 69. Jeg vil jo helst ikke have at, hun synes de er vildt seje. Jeg er lidt spændt på at læse den og om ikke andet, så har vi også den bog tilfælles, når tiden sammen med hende er begyndt at skrumpe lidt pga. kæreste, vennerne og klubben.


Af billeder har jeg lyst til at dele:
Min søn Nikolai, 1 år gammel. :0) Min lille seje københavner, født på rigshospitalet med tyndtarmsatresi. I dag en dejlig og sund velfungerende sej cykelræser og en rigtig mors dreng på 8.

mandag den 2. november 2009



Børnene fik lov til at tage billeder her lige efter aftensmaden. :0)
Thor lillemanden med sovs om munden, han har fået appetitten tilbage og vildbassen i ham er vækket igen. :0)






I love them so much.

Certifikatet for cykellapning retur.

I morges måtte jeg tilkende mig ikke ret til at få certifikatet for cykellapning, da min søn på vej til skole kommer ind igen med ordene; moooar, cyklen er flad igen.
Men jeg ville ikke give op, selvom min mand ville have vi skulle vente til han kommer hjem fra rejse, så mor her smørrede ærmerne op igen og ud i kulden for at reparere cyklen, IGEN.
Og denne gang ville jeg ikke slæbe 25 kg´s luftkompressor, cyklen og værktøjet ned i kælderen, så på med varm tøj, arbejdshandsker, store gummistøvler og en hue, for der er koldt ude i garagen.
Jeg blev færdig, OG jeg eftertjekkede min lapning denne gang, for den første lapning havde ikke holdt sig til natten. (Jeg havde ikke knubbet lappen godt nok, den skal jo ligesom smelte sammen med slangen, som min mand sagde.) Nu må vi se senere idag, om der stadig er luft, om ikke andet har jeg da fået lidt erfaring med reparation af cykler og ømme fingre og stiv ryg.

søndag den 1. november 2009

Lapning af slange på cykelbaghjul.

Huuhada, hvor jeg fik tralvt her til aften da min søn fortæller mig midt i en gangværende madlavning, at far ikke har nået at lappe hans dæk på hans cykel, og jeg lige pludselig stod og brugte knoer for at få dækket ud af hjulet, fordi jeg ikke ville have at, min 8 årige søn skulle gå 3,5 km til skole. :o)

(havde vist overdrevet lidt, der er ca. 1,9 km til skolen herhjemmefra.)

Jeg blev så taknemlig, da min dejlige datter og min søster indvilgerede i at overtage madlavningen, så kunne jeg nå og ordne cyklen, spise med børnene og derefter når der er ryddet bord og jeg har fået lavet min kop the, se Forbrydelen på DR1. :0)

Irritation blev der også lidt af, der jeg ikke kunne puste luft igennem ventilen, for at se hvor hullet på slangen var, med en 25 kg´s luftkomprosser, som jeg havde båret ned i kælderen fra garagen, fordi jeg ikke havde lyst til at stå og lave cyklen i garagen og fryse i mine små hænder.

(Jeg må indrømme at, lidt af irritation kom af, en manglende mand i huset, som er på arbejdsrelateret rejse ligenu, da jeg ringede til ham og spurgte om hvorfor jeg ikke kunne få luft ind i slangen, kunne han ikke forstå mig og kunne ikke hjælpe mig og mente at jeg gjorde et eller andet forkert, ja og jeg syntes i forvejen det havde været hårdt at få dækket ud af hjulet også jeg havde lidt bange anelser om, jeg nu kunne finde ud af samle alle de skruer og skruetving jeg havde fjernet fra cyklen og "gear"-kassen. )

Der sad noget hvidtguligt i hullet på ventilen, som jeg ikke helt vidste om var sand eller om det var noget der skulle sidde deri. Så åbnede jeg for den anden ventil, og der var sørme da hul igennem. Op i sykassen for at finde en nål til at fjerne det sand, der sad fast i hullet. Ha.. jeg fandt selv ud af det. :0)
Midt i min lille stress kommer min dejlige mor ind med en æbletærte som lillemanden er helt vild med, som jeg bare kan sætte over her til aften og så var den lille stress jo også væk, min dejlige søde mor, hvor er jeg taknemlig over at, jeg har hende. :o) Ja, irritation over en manglende mand i huset var også væk i det øjeblik. :0)

Jeg blev langt om længe færdig, så nu mangler jeg bare et certifikat for at jeg også kan lappe en cykel, jeg har nemlig i forvejen en til skiftning af hjul på bil. :0)

Nu bipper ovnen, og nu er min mors dejlige æbletærte færdig som skal nydes med en dejlig kop the med børnene, lige før jeg skal se Forbrydelsen. :o)

lørdag den 31. oktober 2009

Ris á l´amande

I dag er jeg taknemlig over min dejlige mor, som sammen med min stedfar har givet mig så mange dejlige minder. Min mor fylder 53 idag, 33 år som mor. Hun var så sød og sende os hendes dejlige mad, så jeg kun skulle lave ris á l´amande til lillemanden, som har det trods alt lidt bedre i dag. <3

Jeg elsker lille juleaftens dag. Jeg glæder mig allerede til samværet, glæden, den varme stemning og alt det dejlige mad vi skal have denne jul. ^_^

Jeg kan huske som barn, når jeg vågnede tidligt lille juleaftensdag, så var min stedfar allerede stået op og var begyndt at forberede julemaden.

Jeg vækkede som regel min bror som var et år yngre end jeg og når vi kom ud af vores værelse, var synet et smuk juletræ, pyntet så flot og med masser af lys. Vores 3 morgenpakker stod klar til os under juletræet. 1 til mig, 1 til min bror Hans-Henrik og 1 til den næstyngste idag Tommy som er 7 år yngre end jeg.

Jeg elskede at hjælpe til, som regel var ris á l´amanden sat i gang, og jeg blev sat til at skulle smutte mandler. Mandlerne var lagt i kogt vand med the, således de kunne smutte bedre, idag bruger jeg selv denne metode og det smutter faktisk bedre end almindelig kogt vand. :0)

Sent på eftermiddagen tog vi altid i kirke, hele familien, mens andestegen og flæskestegen var i ovnen og som regel ikke lang tid efter vi var kommet hjem fra kirken var den store julemiddag klar på et flot pyntet bord. Der er intet så fredsommelig og varm fornemmelse at have været i kirke på denne dag, alle de mennesker man møder og lykønskningerne til en glædelig jul. <3

19:30 og mellem 20:00 når mandelen var fundet, var vi altid klar til dans om juletræet og til den sidste dans, sang vi "Nissimaannguaq iserit" (Kom ind, søde julemand), som i samme øjeblik vi var færdige med sangen, kom med alle julegaverne i en sæk. Vi 2 store vidste da godt at, det var enten mor eller min stedfar som var julemanden. :o) Julemanden var en tradition til Tommy var omkring 7 år. Resten af aftenen stod som regel i hygge foran fjernsynet med en rigtig dejlig julefilm og med slik som man knap nok kunne spise eller så var vi fuldt optaget af at lege med alt det nye legetøj vi lige har fået.

Vi har herhjemme ført vores juletradioner videre og som er en de store ting, jeg er glad og taknemlig for at, vi kan give videre til vores børn. :o)

Her er en opskrift på en vidunderlig dejlig Ris á l´amande, som lillemanden her i huset kun havde appetit til her til aften.

Ris á l´amande 6. personer.
Ingredienser:

  • 1 dl grødris
  • ½ liter mælk
  • 1 stang vanille
  • 50 g mandler
  • 4 spsk. sukker
  • 4 dl piskefløde allerbedst m/ Maizenas Cremefine til piskning.

Sauce: 1 glas kirsebærsauce eller dessertkirsebær.

Tilberedning:

Vanillestangen flækkes. Ris, mælk og vanille koges ved svag varme under låg ca. 50 min. Omrøres ind imellem. Vanillestangen tages op og grøden afkøles. Mandlerne smuttes og hakkes. Grøden røres med sukker og mandler. Når grøden er helt kold, piskes fløden og vendes i.

fredag den 30. oktober 2009

Dagen i dag startede med at tage den yngste i familien til lægen, som havde fået falsk strubehoste med feber.

Der blev læst de fantastiske bøger med Jagten på de forsvundne FLUNKER, Find Holger og vi fik set DisneyChannel en hel del fra sengen, suppe til frokost og kamillethe. Selvfølgelig blev dagen også brugt på holde om den lille, putte og trøste. Hans sovetimer blev brugt på at lave mad.

Her til aften var han helt appetitløs, han havde kun lyst til varm solbær saft med hele nellike og hele kanel. Som vi plejer at få til efteråret og i vinterperioden med tilhørende forskellige frugter.
Weekenden vil blive brugt indendørs, så vi kan ikke tage ned til mormors fødselsdag i morgen, som lillemanden ellers havde glædet sig rigtig meget til, det må mormor så have til gode, når lillemanden er blevet rask. Jeg er taknemlig for at, min mand handlede for hele weekenden før han tog afsted på en uges arbejdsrelateret rejse. Jeg håber og ønsker at, lillemanden snart bliver rask eller bare har det lidt bedre i morgen, det er så synd når han er syg.
Solbærsaft:
Solbærsaften som forkølelsesdrik smager fantastisk, også indeholder den 3 gange så mange C-vitaminer som en appelsin. Eftersigende skulle solbær i middelalderen være brugt til at behandle forkølelse og halsinfektioner og nellikke mod kvalme og infektioner, den skulle også være opløftende og hjælpe mod tandpine.
Kanelstykker skulle være parasitdræbende og god mod træg fordøjelse, mod depression og nedtrykthed.

(OBS. Nellikke må ikke bruges under graviditet).

onsdag den 28. oktober 2009

Besøg af en veninde..

Jeg havde besøg af en veninde og hendes lille dejlige yngste søn, Malthe i dag. :o)

Jeg havde næsten helt glemt hvordan små dejlige 1 årige er. Man skal våge over dem konstant - de løber fra det ene til det andet og lige pludselig så er de ude af syne, man kan kun høre deres små hurtige skridt. Hvor jeg elsker det. De lyde de laver og spørgsmål et hvert sekund efter hinanden og gentagende siger; hvad er det, hvem er det, også prøver de at sige ordet, når man har svaret på deres spørgsmål. :o) Ååh.. jeg bliver helt forelsket i tanken om at skabe en lille én mere i børneflokken, et fuldstændig uddebateret emne af manden her i huset. :0)

Jeg havde jo selvfølgelig forberedt huset, så alt små genstande, lego og små legegentande var væk fra stuen, som de små nu kan komme til sluge eller få galt i halsen. De små dejlige 1 årige skal jo helst smage alt; spotte genstanden, løbe hen til den, tage den, føle den, også; ind i munden. :o)

Så kan de blive så begejstrede over det mad de spiser, små lyde og derefter kommer ordene ud af dem; mere, mere, de kan næsten ikke vente og ikke nok med det, så har de allerede lært, hvad der er på thekanden; varm, varm peger de med en lillebitte tyk pegefinger. :o)

Ja, det var en fornøjelse at få besøg idag, jeg var selv begejstret og fuldstændig skudt i en lille dreng i dag, det er jo et stykke tid siden jeg har haft en 1 årig i stuen.
I morgen aften får jeg besøg af min kusine Eila. Jeg glæder mig rigtig meget til en hyggelig aften med hende. :o)

tirsdag den 27. oktober 2009

En stille dans.

Denne digt rører mig dybt hvergang jeg får den, det er anden gang her i år jeg får den på mail.
Kender I de der radiospots kampagnier; Tag 10 af farten, hvor en 8 årig dreng og en 4 årig pige giver en besked til deres far? Børnene beder deres far om at huske at sætte farten ned med 10 km/t. Ellers er de med god grund bange for, at han aldrig kommer hjem til dem. Jeg får helt kuldegysninger hver gang jeg hører dem og selvom vi kører den hastighed man må køre, sætter vi altid farten ned med 10. Jeg synes at, denne digt giver samme følelse.

En stille dans.

Har du nogensinde set på børn på en karrusel?
Eller lyttet til regnen, der slår mod jorden?
Nogensinde fulgt en sommerfugls elegante leg?
Eller kigget på solen, mens den gik mod nat?
Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Farer du gennem dine dage meget hurtigt?
Når du spørger "Hvordan går det?"Hører du så svaret?
Når dagen er forbi, ligger du så i din seng med de næste hundrede opgaver kørende i hovedet?
Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Har du nogensinde sagt til dit barn, vi gør det i morgen?
Og nåede du ikke at se, hvor det sårede ham?
Har du nogensinde mistet overblikket, mistet gode venner, fordi du ikke
havde tid til bare at ringe og sige "hej"?

Tag en stille dans. Ikke så hurtigt. Livet er kort.
Musikken varer ikke ved.

Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det.
Når du bekymrer og skynder dig hele dagen, er det som en uåbnet gave - Bare smidt væk.
Livet er ikke et væddeløb.
Tag det med ro. Hør musikken inden sangen er forbi.....

------------------------------------------

Dette digt blev skrevet af en kræft syg pige som vil prøve at fortælle verden at alle skal tage det med ro og slappe af, nyde livet, for det fik hun ikke lov til. Hun beder alle bruge bare 2 min. på at sende det videre. En fyr sendte det til over 500 mennesker, så kan du også sende det til et par stykker. Det koster ikke noget, kun lidt tid?

Madopskrifter..



Min datters lette Italiensk Omelet til 5 personer, opskrift fra skolen. :) 
  • 10 æg
  • 300 gr. skinke i tern (man kan selvfølgelig vælge noget andet kød eller grønt)
  • 2 små rødløg
  • 1 rød chilipeber
  • 16 små cherrytomater (en hel pakke)
  • 1 pakke champignons
  • 1 tsk. havsalt og lidt peber
  • 1 dl mælk eller fløde

Tilberedning:
  • Tag en passende skål frem
  • Slå æggene ud i skålen
  • Tilsæt mælken samt salt og peber
  • Del tomaterne i 4 og put også det i skålen sammen med skinken.
  • Skær derefter rød peber i tern, chilipeber i fine skiver, champignon i 4 dele og hak løget fint.
  • Disse sidst nævnte ingredienser skal svitses i 1 minuts tid på en sautépande med lidt olivenolie i.
  • Dernæst hældes skålens indhold på panden og skru ned på lav blus.
  • Lad omeletten blive gyldenbrun før du vender den.
  • Lidt reven parmesanost smager dejligt ovenpå omeletten.



Vegetarisk Chili til 8 portioner.

Ingredienser:
  • 2 kopper fint hakket rødløg
  • 1 kop hakket rød peberfrugt
  • 1 fint hakket jalapeño
  • kop revet gulerødder
  • 4 fede fint revet hvidløg
  • 2 skeer chilipeber
  • 2 tsk. knust spidskommen
  • 1 tsk. knust koriander
  • 1 tsk. kanel
  • 1/4 teske cayennepeber
  • Salt og peber
  • 1 dåse italienske flåede tomater eller bare alm. flåede tomater
  • 1 kop vegetabilsk bouillon
  • ½ kop bulgur
  • ½ kop kogte linser
  • 1 dåse kidney bønner
  • 1 dåse lima bønner

Tilberedning:

Sauter grønsagerne i en smørelse, (smør, olie). Tilsæt grøntsagerne og hvidløg, og sauter over medium varme. Tilsæt chili pulver, spidskommen, koriander, kanel og cayennepeber. Kog grøntsagerne i krydderierne i cirka 5 minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt tomater, bouillon, bulgur, linser, kidneybønner og Lima bønner. Lad retten simre og kog indtil bulguren er mør, ca.10 minutter. Smag for at se om retten er tilpas og server, eller lad den køle ned og nedfryse det.


Mums - endnu en af min datters opkrifter på vegetarlasagne til 4 personer.

Ingredienser:
  • 5 søde gulerødder
  • 1 squash
  • 250 gr. champignons
  • 2 fint hakket løg
  • 3 fede hvidløg
  • 2 ds. hakkede tomater
  • Lasagneplader
  • 1 pk. monaysauce
  • 150 gr. revet ost
  • salt og peber
  • Chili
  • Basilikum
  • Oregano

Tilberedning:

Skær squash, løg og champignons i tern eller skiver. Riv gulerødderne på et et rivejern og pres hvidløgene. Steg løg og hvidløg i en gryde. Tilsæt squash og champinons, tilsat derefter hakkede tomater og smag til med krydderier. Når dette er kogt lidt, tilsat de rivede gulerødder.

Smør et ildfast fad med olie og læg grønsagsblandingen, lasagneplader, monaysauce i skift og put til øverst mornaysaucen og det rivede ost.

Bag lasagnen i forvarmet ovn i ca. 30 minutter ved 200 grader. God appetit.

Retten kan også bruges som pastaret eller risret.

søndag den 25. oktober 2009

Følelsernes Intelligens - Daniel Goleman

En af de bedste bøger jeg har læst om forskning af følelser og intelligens.

Bogen er godt fortalt med konkrete og letforståelige eksempler fra det virkelige liv, som kommer vidt omkring konsekvenserne af en tendens, som går mod dårligere følelsesmæssig intelligens. Ikke kun for den enkelte person, men også i et større samfundsmæssigt perspektiv. Der bliver forklaret hvorfor undervisning i følelser er mere relevant end nogensinde før.

Da jeg for et par år siden læste den, havde jeg mange gange lyst til at snakke og dele min mening med en som også læste den eller som havde læst den, så jeg kan anbefale at læse den i en gruppe, som; mødregruppe, nabo, søskende, således man kan debattere bogens indhold, for man får virkelig lyst til at snakke om bogens indhold. :)
Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg spurgte min mand om jeg ikke lige kunne læse op for ham, så jeg kunne dele det med ham. :)

Her er en beskrivelse af bogen, fra forlaget Borgen.


Hvad betyder vores IK?

Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.

Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.

FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.

Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.

Ego, hvem er du?

Ego, hvem er du? Spil for 2 til 6 deltagere.


Endnu et "must have".

Hvem er du? Hvor godt kender du egentlig dig selv?
Få svar på livets små og store spørgsmål og opdag helt nye sider af din egen og dine venners personlighed i et afslørende og vildt underholdende spil.
En af de helt store nyheder inden for selskabs spil, som går ud på at satse på hvad dine venner og bekendte ville gøre i bestemte situationer.
Ego giver dig og de andre deltagere en mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende, på en ny og underholdende måde med politiske holdninger, spirituelle eller spørgsmål som; Hvad vil du helst være?


1. Mere impulsiv

2. Mere tålmodig

3. Mindre opfarende



Hvor dine medspiller så skal prøve at, satse/gætte sig til, hvad du helst vil være.
Det er bare ét af mange små og store spørgsmål, som EGO kan give dig svar på. EGO er på mange måder et helt nyskabende spil. Det handler om dig, dine holdninger, følelser og værdier. Ego sætter på skift fokus på den enkelte deltager, og dennes individuelle opfattelse af alt mellem himmel og jord.
EGO er et afslørende spil, hvor man lærer nye sider af sig selv og hinanden at kende. Samtidigt finder deltagerne undervejs ud af, hvordan de opfatter hinanden indbyrdes. Når de samtidigt kan satse på hinandens svar, kan det ikke blive mere spændende og nærgående. Det giver en social, interaktiv og overraskende spiloplevelse, som ofte giver anledning til diskussion og debat.
Det lyder da vildt sjovt, et spil jeg selv skal skaffe, tænk at tage sådan et spil en aften med sine naboer, familie eller venner. :)

lørdag den 24. oktober 2009

Super mor af Anna Skyggebjerg

"Must have".

Ja, der er utrolig mange blogs. Jeg faldt over Anna Skyggebjergs blog - Hele 3 ting, da jeg havde købt Anna Mette Fuhrmanns bog; Min mor, og så på bagsiden af hendes bog at, Fuhrmann havde en blog - Fuhrmann for dig.

Senere på Fuhrmanns blog falder jeg over Anna Skyggebjergs blog - Hele 3 ting. Jeg kunne straks lide hendes positive holdning på bloggen og hendes måde at sammensætte det hun møder og oplever og nedskriver i sin blog.

I går opdager jeg så, at hun har skrevet bøger, Zen for mødre og Super mor. Wooow, selvom jeg er hjemmegående husmor, kunne jeg da godt bruge nogle fif til at få en hverdag med ro og mere tid sammen, om ikke andet så har jeg dem nok allerede. Men jeg kan godt lide at se andres synspunkter. Hvordan de håndterer deres liv for at gøre det nemmere og for at få tid med familien.

Her er en beskrivelse af bogen Super mor af Anna Skyggebjerg.

Super mor.
Smutveje for enlige mødre – og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag.
Super mor er den første bog i Danmark, der er skrevet særligt til enlige mødre.
Men alle travle kvinder kan læse med. I Super mor er der kapitler om, hvordan du nemmest slipper af sted med at holde orden, at købe ind og at lave mad. Og der er kapitler om, hvordan du får det bedste samarbejde med børnenes fædre, hvordan du lærer at sige nej og at springe over, hvor gærdet er lavest – og hvad du skal huske, når du dater.

Der er til gengæld ikke et eneste ord om at klare ærterne med feng-shui og bare-tænk-positivt. Super mor er kæk husmoderservice anno 2007: Spandevis af nede-på-jorden gode råd, der er afprøvede i praksis. Jeg ved, de virker. De vil med garanti give dig og dine børn en nemmere hverdag med mere ro og mere tid sammen. Og kunne I måske godt bruge mere ro og mere tid? Oveni handlen får du et festfyrværkeri af citater fra et panel af enlige mødre samt lange interviews med kendte, enlige mødre, som alle generøst deler ud af deres erfaringer og bedste råd. Og de har mange!

2 af læsernes udtalelser af bogen. :)

- Jeg er godt nok ikke enlig mor, men jeg syntes sagtens jeg kunne bruge en masse alligevel- og ikke mindst få en masse grin! Du skriver simpelthen hammergodt, der var flere gange hvor jeg altså lige blev nødt til at læse højt for min mand, fordi han undrede sig over mine højlydte grin.

- Tak for din dejlige bog - jeg har netop læst sidste linie. Super Mor: det er sådan en, der kæmper og ender med at have det bedre end før.
Du og de øvrige mødre, der fortæller i bogen, viser, at vejen ud af osteklokken, bitterheden og offerrollen kan vælges af os alle.

onsdag den 21. oktober 2009

Udfordring fra Beier - Lilla tema.. :)

Min smukke datter med lilla bluse. :)

Jeg ved godt, det ikke er hjemme ved os, men det er et billede jeg har taget, det smukke træ hjemme ved farfar og omar Ellen i Spanien.



Min datter dengang 5 år, med lilla trøje, billede taget i børnehaven.



Lilla tøj, Katjas og lidt af mit.




Ikke så gode rødkål, mums farmors rødbeder, Ribena saft, skål, kinesisk bestik, isholder og Brugsens dejlige opskrift på amerikanske pandekager - mums.. :)



Øøh.. et af vores nytårsbord billede med lilla servietter og lilla tulipaner og lilla pynt. :)



Isabellas blader, som jeg har fået af omar Ellen.



Lilla papir, lilla mappe og lillaer blyanter, bankomagnet. :)



Lilla løgvase, pynteglas, tørrede blomster som jeg fik af min kusine Eila her i sommers.



He..he.. Matas striber - vatrondeller, HR Eye Zoom, Gloss wear og lidt LancÔme produkter.



Min datters pyntepuder, stearinlys, bøger og angelscard, pandora charm, sløjfe, dyrberg Kern armbånd og halskæde som jeg fik af min mands søster engang.

En dejlig udfordring fra Frederikke, jeg har tror ikke at Karo har haft udfordringen, så jeg udfordrer Karo, jeg ved hun er god til at tage billeder og at hendes fantasi rækker langt, så måske vi kan få lidt inspiration af hende. :o)


Jeg udfordrer dig med farven Gul som af positive tydning, betyder kreativitet, optimisme, livsglæde og varme.

Mon du kan finde noget Gult hjemme ved dig?