søndag den 7. februar 2010

Jeg synes, det er rigtig svært at fortælle det her, men der findes jo nok heller ikke en nem måde at sige det på. Børnenes omar Ellen, farfars kone døde sidste lørdag.

De sidste 2 måneder har været tunge, vi havde godt vidst, at Omar Ellen ikke havde langtid tilbage, så vi trøster os med at hun nu er sammen med farfar igen.   

Thomas kom hjem i går aftes fra Spanien efter en tung og hektisk tur i Spanien, hvor der skulle ryddes op og pakkes i Omar Ellen og farfars hus sammen med omar Ellens datter Alexandra.

Vi har taget os af farfars og omar Ellens lille 3-årige gravhund, Jerry Lee. Som heldigvis hurtigt har vænnet sig til os - den er lidt tryggere ved min mand og hele aftenen i går og i morges har lille Jerry Lee, fulgt min mand med sine små skridt.

Vi mødes med tårer engang imellem og jeg synes at, det har været en hård tid - det har ikke været helt nemt at fortælle børnene, men de har taget det meget pænt og vi taler også med dem om det, når emnet går på farfar og omar Ellen.

Her er så vores lille nye gravhund Jerry Lee, jeg er helt forelsket i den lille charmerende hund, som jeg med mit allerbedste vil tage mig af.