søndag den 25. oktober 2009

Følelsernes Intelligens - Daniel Goleman

En af de bedste bøger jeg har læst om forskning af følelser og intelligens.

Bogen er godt fortalt med konkrete og letforståelige eksempler fra det virkelige liv, som kommer vidt omkring konsekvenserne af en tendens, som går mod dårligere følelsesmæssig intelligens. Ikke kun for den enkelte person, men også i et større samfundsmæssigt perspektiv. Der bliver forklaret hvorfor undervisning i følelser er mere relevant end nogensinde før.

Da jeg for et par år siden læste den, havde jeg mange gange lyst til at snakke og dele min mening med en som også læste den eller som havde læst den, så jeg kan anbefale at læse den i en gruppe, som; mødregruppe, nabo, søskende, således man kan debattere bogens indhold, for man får virkelig lyst til at snakke om bogens indhold. :)
Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg spurgte min mand om jeg ikke lige kunne læse op for ham, så jeg kunne dele det med ham. :)

Her er en beskrivelse af bogen, fra forlaget Borgen.


Hvad betyder vores IK?

Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.

Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.

FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.

Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.

Ego, hvem er du?

Ego, hvem er du? Spil for 2 til 6 deltagere.


Endnu et "must have".

Hvem er du? Hvor godt kender du egentlig dig selv?
Få svar på livets små og store spørgsmål og opdag helt nye sider af din egen og dine venners personlighed i et afslørende og vildt underholdende spil.
En af de helt store nyheder inden for selskabs spil, som går ud på at satse på hvad dine venner og bekendte ville gøre i bestemte situationer.
Ego giver dig og de andre deltagere en mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende, på en ny og underholdende måde med politiske holdninger, spirituelle eller spørgsmål som; Hvad vil du helst være?


1. Mere impulsiv

2. Mere tålmodig

3. Mindre opfarende



Hvor dine medspiller så skal prøve at, satse/gætte sig til, hvad du helst vil være.
Det er bare ét af mange små og store spørgsmål, som EGO kan give dig svar på. EGO er på mange måder et helt nyskabende spil. Det handler om dig, dine holdninger, følelser og værdier. Ego sætter på skift fokus på den enkelte deltager, og dennes individuelle opfattelse af alt mellem himmel og jord.
EGO er et afslørende spil, hvor man lærer nye sider af sig selv og hinanden at kende. Samtidigt finder deltagerne undervejs ud af, hvordan de opfatter hinanden indbyrdes. Når de samtidigt kan satse på hinandens svar, kan det ikke blive mere spændende og nærgående. Det giver en social, interaktiv og overraskende spiloplevelse, som ofte giver anledning til diskussion og debat.
Det lyder da vildt sjovt, et spil jeg selv skal skaffe, tænk at tage sådan et spil en aften med sine naboer, familie eller venner. :)