torsdag den 26. november 2009

Iih altså, jeg havde helt svedt ud, at bibliotekket har lukket om onsdagen her i Give. Så biblioteksturen er flyttet til i morgen eftermiddag - har haft lidt for meget tankevirksomhed. :0)

Aftenen med frivillig centeret var rigtig hyggeligt og julestemningsfyldt med julemusik og julepyntning - samtidig med madlavning, men jeg fik desværre ikke spist med i dag, men jeg glæder mig rigtigt meget til næste arrangement. :0)

I morgen får jeg tralvt med at kravle op i loftet på garagen, jeg skal have julepynten ind - jeg kan se at mange allerede har fået deres julepynt op, så jeg er bagud. Øj, hvor jeg glæder mig til julen og alt den samvær man skal have og den dejlige stemning. I år er det så blevet vores tur til at holde julefrokost herhjemme sammen med naboen søde Gitte og gemalen Hr. Larsen og fra Villavej betjenten Lars og Birgit og deres 2 børn, Mads og Julie - som nok skal blive lige så hyggeligt som sidste år. :0)    

Drengene har allerede afkrydset næsten alt der er i legetøjskataloget med hver deres navn, så jeg skal have skrevet ønskesedlen op for dem. :0) Den store har skrevet sit allerede - som er alt sammen tøj. :0)

Farmand er også begyndt at sige lidt om, hvad jeg skal have her i år; her i år får mor en, hun bruger rigtigt meget, ja, gad vide hvad det er, en ny støvsuger eller den nye Apple Macbook? He..he.. lidt ønsketænkning har man vel lov til at have. :0)

onsdag den 25. november 2009

Kedsomhed..

Kedsomhed er noget vi alle oplever, som man også kan lære at forbinde med stilhed. I stilhed hvor vi lærer at lytte til ”hjertet”. Hjertet som kommunikerer uden at sige en lyd.

Det er hvad jeg har begivet mig for her i de timer før jeg skal hente drengene og tage på en bibliotekstur med dem og senere et møde i frivillig centeret, hvor vi skal hygge os lidt med julepynt og lidt mad. :0)

mandag den 23. november 2009

Gandhi

"Happiness is when what you think, what you say, and what you do are in harmony."

"Lykke er når det du tænker, hvad du siger, og hvad du gør, er i harmoni."

Brødrene Olsen år 2000.

Minder mig om vores tid på Rigshospitalet med Nikolai, hvor vi lige havde fået vores eget værelse i Børne-kirurgisk afdeling og jeg kunne amme ham første gang. Hvor brødrene Olsen spillede på Melodi Grand Prix åbningsceremoni d. 12. maj 2001 på parken og vi kunne høre det helt fra vores værelse på Rigshospitalet. 12 dage efter Nikolai blev født. Han sang den her til morgen, og det gav mig en masse minder om ham selv, min seje kærlige, dejlige lille dreng.


fredag den 20. november 2009

I går var jeg henne ved en enlig mor til en af drengene fra min mellemstes klasse. Jeg kender hende ikke så godt, kun set hende et par gange med sin søde søn, og jeg bed mærke i hende til forældremødet, fordi hun var dyb frustreret over at hendes søn blev mobbet fra nogen i klassen og at han ofte græd fordi han var så ked af det. Under mødet bad hun om hjælp, værktøjer til at hjælpe hendes søn, så hun kunne hjælpe ham til at få det bedre med sig selv. Jeg kunne bare ikke få hende ud af hovedet og jeg havde så ondt af hendes lille søn, så jeg tænkte et eller andet må jeg da gøre, kender I de følelser?

Jeg har jo læst Super Mor af Anna Skyggebjerg og da jeg læste den, tænkte jeg faktisk på hende og et par af mine veninder, fordi jeg ved at hun og et par af mine veninder er enlige mødre, den ene er nyforelsket. :0) Så jeg tænkte, den bog jeg havde købt, skulle hun have og en liste over Carsten Sommerskov indspilte cd´er som sønnen kan lytte til.

Så jeg tog mig sammen, selvom jeg var lidt nervøs, men hun blev glad og måske en lille smule overrasket, da jeg lige pludselig stod udenfor hendes dør med Anna Skyggebjers bog Super Mor og listen på Carstens Sommerskovs indtalte cd´er. Bogen gav jeg hende, fordi jeg synes at, hun er en Super Mor. Jeg håber og ønsker at der er flere der henvender sig til hende for at give hende flere værktøjer til at hjælpe hendes søn.

Carstens Sommerskov som eftersigende skulle være Danmarks førende mentaltræner, han har skrevet flere bøger og indtalt mange CD´er med mentaltræning. Om ikke andet kan man som forældre selv også lytte til dem og bruge nogen af værktøjerne selv? Og der er ingen hokus pokus i dem, men er indspilte cdér som lærer barnet flere handle muligheder og en indsigt i selvværd til forskellige aldersgrupper. De kan også lånes på bibliotekket, men er vist ret populærer så, man skal bestille og vente lidt.

  • 4 - 8 år - 3 forskellige cdér

Du er god nok - du ka´! Du er noget helt specielt! og Andre kan li´mig!

  • 8 - 12 år - 3 forskellige cdér

Du ka´ - du er god nok! Du er noget særligt! og Glad i skolen!

  • 12 - 16 år - 1 cd

Glæde, Energi og Selvværd!

Jeg har kun prøvet at købe den til teenager og jeg synes faktisk den er rigtig god og kan varmt anbefale den, da der også på en forståelig måde (teenageforståelig) bliver fortalt om alkohol og drugs. Han har også mange andre bøger og cd´er til voksne, jeg har vedlagt linket til hans hjemmeside.

I dag, har jeg en følelse af dyb respekt for de lærer og pædagoger der er på en skole. Jeg beundrer og respekterer deres arbejde og deres person.

onsdag den 18. november 2009

Inspiration fra hele 3 ting. :0)

Jeg elsker vores aftensmadstider herhjemme, dagens midtpunkt for os, hvor børnene fortæller lidt om hvordan deres dag er gået og konverserer til nogle emner. Her til aften blev der snakket om flagermusen, som er det eneste pattedyr som kan flyve og der blev snakket om elefantens drægtighedsperiode, hvor det blev til en gætteleg på, hvem der var tættest på drægtighedsperioden og hvilke grundfarver der er i hvidt lys. :0)

Farmand vandt sørme begge gange. Drægtighedsperioden på elefanten er 22 mdr. og grundfarverne i hvidt lys er blå, rød og grøn. Vi andre havde gættet på rød, gul og blå.

Jeg elsker farmands rolle, som altid lige afslutter dagen med at spille computer med drengene eller ser lidt fjernsyn, før vi putter drengene og giver dem en godnatlæsning, børnene som aldrig bliver træt af HC. og Grims historier når farmand begynder at lave lidt om på historien med f.eks. Den lille grønne hætte, så bliver det til en lille find fejl i fars historielæsning, eller når lille bukkebruse bliver til Thor, mellemste bukkebruse til Nikolai og store bukkebruse til Katja. :0)

Min dejlige mor passede Thor lillemanden der vi var til forældremøde på skolen, de havde lavet finske småkager, en overraskelse til vi kom fra skolen. Mums.. Thor var vældig stolt af have lavet småkager og var fuld i gang med at lege pokémon vendespil med mormor, der vi kom og hentede ham. :0)

tirsdag den 17. november 2009

Vi har lige været til forældresamtale for vores mellemste på 8 år, som det går rigtig godt med og hvor var det bare dejligt at, høre at de faktisk har en god håndtering af konfliktløsninger. Deres antimobbestrategi har bare ikke været synlig for forældre andet en termometeret og at lærene på den mellemstes klasse har været til et kursus indenfor AKT - Adfærd - kontakt og trivsel. En efteruddannelse som går ud på at udvikle lærernes og pædagogernes kompetencer til at håndtere børns socio-emotionelle og andre problemer.

Efteruddannelsen AKT vedlagt beskrevet af Univercity College Lillebælt.

(Børn med socio-emotionelle vanskeligheder er normalt begavede børn, der oftest har et meget lavt selvværd og meget store vanskeligheder med at begå sig socialt. De har til tider en meget voldsom adfærd, har oftest svært ved at skabe overblik og aflæse de sociale signaler. Børnene har store vanskeligheder med at indleve sig i andre, har svært ved at koncentrere sig, er let afledelige, kravafvisende, og lysten til at lære er oftest meget lav.)

En efteruddannelse i AKT har til formål:

  • at udvikle lærernes og pædagogernes kompetencer i arbejdet og samarbejdet med børn, forældre og kolleger i forhold til børn med f.eks. socio-emotionelle problemer.


  • at øge de personlige og faglige kvalifikationer i forhold til arbejdet med disse børn.
  • at udvikle relationskompetence hos henholdsvis lærere/pædagoger i forhold til elever og forældre.

  • at kvalificere AKT-lærerne til at mestre specialundervisningens nye opgaver, herunder inklusion af elever med AKT.

  • at kvalificere professionelle til at kunne påtage sig en ny AKT-rolle, hvor fokus er flyttet til kvalificering af almen undervisning og vejledning af kolleger.

Så der bliver gjort noget, det er der bare så dejlig betryggende og lærerne var meget glade for, at de værktøjer de selv har brugt i arbejdet på en god trivsel på klassen - er netop de værktøjer de er blevet undervist i på AKT efteruddannelsen.


Så er det bare om at synliggøre lærenes gode arbejde på skolens hjemmeside eller som pjecer. Jeg er stadig spændt på mødet i morgen, som er om den uheldige episode der er sket med en af drengene fra min mellemstes klasse.

Jeg håber at, forældrene vil arbejde mere på, at arbejdet på en god trivsel på skolen, skal synliggøres.

Den 02.02.2010 kl. 19:00 vil der til forældre på vores skole afholdt en foredrag om Adfærd, trivsel og læring på skolen af Jens Andersen og der skulle hilses og siges at Jens Andersen ikke gør foredraget om AKT kedeligt, men virkelig underholdende og overraskende over hvor stor betydning forældrene har på deres børns adfærd - selv uden at være der.. . :0) Spændende..

Jens Andersen har en hjemmeside som hedder ATHENA formidling af foredrag.

I ♥ Summerbird

Jeg elsker jo chokolade og kan rigtig godt lide summerbird chokolade og er blevet medlem af summerbird chokolade, hvor jeg nogle gange vil modtage et stk. chokolade.. :0)

Nu er Summerbird også begyndt at sælge online på deres hjemmeside. Der er en rigtig god voksen julekalender med 2 stk. chokolader i hver dato, man kan købe til den/dem man holder . :0) Jeg tror at, jeg og min mand skal have en julekalender her i år. :0)

http://www.summerbird.com/

lørdag den 14. november 2009

Antimobbepolitik..

Her den sidste uge, har jeg haft svært ved at fokusere på de positive ting i mit liv, selv om meget positivt er sket, så er det desværre ikke det, der har fyldt inde i mig.

Jeg har tænkt meget på, om mine børns skole overhovedet har en antimobbestrategi, som er pålagt ansvar på alle skoler, at lave selv. Hvis skolen har, så har den ikke været synlig nok til at jeg som forældre har set den.
Jeg har ikke kunne lade være med at tænke på 2 piger fra min datters klasse og parallelklasse , som har en tendens til voldelig temperament og den ene åbenbart har fået en sidste advarsel fra skolen. Hvad bliver der gjort for at hjælpe disse piger eller andre børn? Det kan der ikke passe at, vi ikke har bedre ressourcer til at hjælpe alle børn. Når nu undersøgelser har vist, at de børn som mobber, ofte ender i kriminalitet når de bliver unge.

Jeg har undersøgt en masse om antimobbestrategi fra internettet og fandt en på DCUM´s hjemmeside.


Dansk Center for Undervisningsmiljø, som arbejder for at sikre et godt børnemiljø i dagtilbud og et godt undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder. Hvor du kan gå ind og kigge på alt deres arbejde og forslag til hvordan man kan forbedre trivsel på skoler og børnehaver. Du kan som forældre også gå ind og kigge på nettet og evt. spørge din børnehave eller skole om de har én, for den er så nødvendig og skal være synlig og desuden er blevet lovpligtig ved hjælp af Børnenes Vilkår - hvis institutionen eller skolen ikke har ressourcer til at gøre antimobbestrategien synlig, kan man søge midler til tips- og lottemidler.

Jeg håber, det er det forældremødet skal dreje i retning af, at gøre antimobbestrategien synlig på vores børns skole. Jeg synes, det er vores pligt at, gøre noget for at de børn de bliver stoppet i tide og får hjælp. Vi som forældre har også ansvar.

Heldigvis har jeg set strategien på min yngstes børnehave.. som jeg synes er meget synlig og som jeg kan se også, er inspireret af DCUM´s forslag og ideer til hvordan man kan forbedre trivsel på børnehaver.

Andre gode hjemmesider til inspiration på en god trivsel på skoler og daginstutioner.

Min forløbige forslag ville være at, indskoling, mellemtrin og overbygning skal indeholde mere undervisning af hvor barnet gives flere handlemuligheder i konkrete situationer ved mobning, hvor en handling kan ende med fysisk vold eller opførsel der påvirker den anden negativt, da en større indsigt med flere handlemuligheder kan hjælpe barnet med at ændre sit adfærd overfor andre børn, således at barnets opfattelse og forståelse af sig selv og omverdenen gives flere valgmuligheder, hvor barnet lærer at forstå, hvad der er forkert og rigtigt og lærer at bruge en sund omgangstone i det sociale liv på skolen. Og flere pjecer til forældre om antimobbepolitik, så forældre også ser den synlig og måske en håndteringsvejledning til forældre, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn, hvis dit barn bliver mobbet eller hvis det er dit barn der mobber.

En undervisning til børnene eller bare et opslag på plakat pjece til forældrene, om hvad forskellen på drilleri, konflikt og mobning er, og håndtering og handlemuligheder for disse.

Det er hvad jeg er kommet frem til og jeg kunne endlig godt tænke mig flere forslag.....

Vedlagt DCUM´s beskrivelse af forskellen på drilleri, konflikter og mobning.

Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel. Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt undervisningsmiljø.

Drilleri
Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt. Det kan være for at skabe en morsom situation. Men det kan også være at tirre den anden til at ’komme på banen’, at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Det gensidige består altså i, at drilleri udfordrer den andens grænse og byder op til sjov/leg: "er du med på en spøg - gi’r du mig igen? Og kan du grine af dig selv sammen med mig/os, for jeg/vi vil dig ikke ondt?" Drilleri udfordrer og byder op til kontakt/sjov på en godmodig og spøgende måde - med et glimt i øjet kan man sige mange ting. Drilleri kan være humoristisk og være ment som en kærlig opmærksomhed/udstilling, hvor man ’leger’ med den anden persons grænser eller ømme punkter, fx udseende, handlinger, reaktioner osv. Da sker det med en opmærksom på den andens reaktion og grænser. Drilleriet sker i nuet, er kortvarigt og skal fungere til at skabe ligeværdighed/markere grænser i relationen. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri antager en anden form, når ’legen’ ophører, når det bliver en alvorlig magtkamp, når det kortvarige i nuet bliver permanent, og når den andens grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres. Hvis drilleriet ikke stopper og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra andre, fx andre elever eller en voksen.

Konflikter
Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde. I konflikter er man ’lige gode om det’: Man støder sammen i konflikten, der kan forværres gennem flere gensidige påstande og angreb. Parterne i konflikten har nemlig begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Man har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten. Hvis konflikten bliver langvarig og indeholder flere og flere negative situationer, bliver en ellers ligeværdig relation skæv, og magtbalancen forskydes - men den kan gå frem og tilbage mellem parterne. Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger. Der er altså både positive og negative konflikter. De positive konflikter håndteres konstruktivt med parterne som medansvarlige, sagen løses, og relationen genoprettes på en måde, der er til gavn for begge parter. De negative håndteres måske slet ikke, i hvert fald ikke på en konstruktiv måde, konflikterne vokser og skader de involverede, så det ikke er muligt at genoprette relationen. Ofte kan parterne i konflikten selv løse konflikten, særligt hvis striden er overfladisk og kortvarig. Hvis konflikten accelererer, kan det være nødvendigt med hjælp udefra til at håndtere den. Det kan være andre elever i klassen, en god ven, en voksen i familien eller i skolen. Måske der skal en neutral tredjepart til, en konfliktmægler - enten en elevmægler eller en voksenmægler.

Mobning
Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i en gruppe kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive mobbet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil om indflydelse og magt. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Men mange kender desværre til mobning. Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogle ind i en anden person - der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den person, der bliver udsat for mobbende handlinger. Der er frygt og isolation i mobning, intet gensidigt eller fælles interesser mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning spiller på et negativt hierarki og en magtfordeling, der tildeler mere magt til dem, der mobber, sådan at de kan manipulere groft med den, der bliver mobbet og nedgøre dennes sociale status. Mobning kan ikke løses alene mellem de involverede eller eleverne uden hjælp eller indgriben fra voksne. En indsats for at stoppe mobning og genoprette en situation og relationerne kræver ofte samarbejde mellem flere voksne, fx i lærerteamet, en AKT lærer eller anden ressourceperson, ledelsen og forældrene.

torsdag den 12. november 2009

Udenfor mit vindue er der…. naboens hus, vores dejlige naboer som vi holder rigtig meget af, søde og altid betænksomme Gitte og gemalen Hr. Larsen og hans opdragelsesmetoder og hans livsfortællinger som vi ikke kan undværre og deres dejlige hund Lærke som vores børn elsker så højt. Personer som vi ikke kan undværre at se bare i et par dage, i det hele taget er alle vores naboer her på gaden søde og venlige.

Jeg er taknemmelig for…. at min lille nevø er sund og rask. Jeg er taknemlig for at, min yngste på 5 er taget så godt imod af alle de søde børn og voksne på Søndermarkens Børnehave og er taknemlig for at den gruppe han er kommet i er med forældre der går op i at lære hinanden og børnene at kende, forældrene i gruppen arrangerer hvert år en lille julefrokost sammen på børnehaven sammen med de pædagoger der passer deres/vores børn i gruppen. :0)

Jeg er klædt i.... termogamasher og en bluse med rullekrav, store dejlige lækre sokker og små futter og et tæppe over mig.

Jeg skal…. snart ud i kulden og hente lidt guf, som jeg skal nyde sammen med min mand foran fjernsynet. :0)
Jeg håber…. at min datter får en rigtig dejlig fødselsdag og at vi får en rigtig dejlig weekend herhjemme.

Jeg hører…. min mand sidde og høre filmtrailers på sin computer.

I løbet af ugen skal jeg nå …. at gøre rent, besøge min lille nyfødte nevø og nyde weekenden sammen med min mand og børn.

Af billeder har jeg lyst til at dele:
Min datter som fylder 14 i morgen, her på billedet er hun 3 ½ år gammel, billedet taget hjemme hos hendes farfar og farmor i Risskov. Tænk det føles som, det kun er et øjeblik siden hun var så lille. ♥
Ååh ja.. tiden går så hurtigt.

onsdag den 11. november 2009

Grønland det største ø på jorden, ved et par kilometers afstand fra byen på en sejltur i det betagende og smukke landskab kan få dig til føle dig ydmyg bare ved størrelsen. Den ydmyg følelse af noget så storslået og smukt, og stilheden......... den største følelse, som var lyden af evighed, fordi du mærker dig selv og får ro i sindet lige i det øjeblik af det du ser og føler, som ingen eller andre tanker kan tage fra dig.
I dag, har jeg længselsfulde følelser til Grønland, fordi jeg har lyst til at mærke og dele glæden med min familie og venner ved at der er kommet en lille nyfødt i familien. Grønland det betagende smukke storslående land.

tirsdag den 10. november 2009

Min allerførste lille nevø.♥



I dag har fået den ære at få titlen som Faster Dora til min allerførste nevø. Min dejlige bror Hans-Henrik og hans samlever Thrune har fået en dreng på Horsens Sygehus kl. 17:58, med en vægt på 4.192 g og en længde på 51 cm. ♥

Jeg har oversat denne dejlige sang fra et grønlandsk band - Qulleq, som jeg har hørt her til aften i dagens dejlige anledning, velkomsthyldest til min lille nevø. ♥



Silarsuarmut tikilluarit/Velkommen til verden.

Velkommen til verden
Lille nyfødt barn
Tryghed og indre ro
giver du med varme
Der, føler jeg lykken
og glædens tårer frembringes

Du bringer glæde lille nyfødt
Vi modtager dig med kærlighed
Vi omfavner vi dig sagte med varme
med trygheden om at du er sund og rask

Velkommen til verden
Lille nyfødt barn
Jeg håber og ønsker
du vokser sund og rask
med kærlighed og varme
ønsker jeg dig lykke på din fødsel

Du bringer glæde lille nyfødt
Vi modtager dig med kærlighed

Vi omfavner vi dig sagte med varme
med trygheden om at du er sund og rask

Super mor.

Jeg fik jo læst Super Mor af Anna Skyggebjerg i går og jeg ved allerede hvem jeg kan anbefale den til, især fordi man får denne følelse af at, man ikke er alene om hvordan alenemødre har håndteret alle de ting de møder i hverdagene og kan nikke genkendende til. Jeg kan varmt anbefale den til alle mødre. Bogen er så nemt at læse og med bredt indhold af gode råd og informationer, bogen er enorm rar at læse og kan læses på et par timer og man kan kun blive varmt i hjertet af medfølelse i nogle situationer man på en eller anden måde selv har stået i.


Jeg er især glad for at, der i bogen også bliver nævnt, vigtigheden i de sociale kompentencer og relationer vi som forældre må lære vores børn, ved at være levende eksempler, hvordan vi voksne snakker til hinanden eller snakker om andre og hvordan vi hjælper hinanden. Der er også gode råd til alenemødre som fungerer godt sammen faderen til barnet og til alene mødre hvis forhold til barnets far ikke fungerer godt sammen og ikke mindst hvad man som alenemor må sætte grænser for og håndterer i alle mulige situationer man kan komme ud for.


De gode råd om at skabe ro og orden, kan varmt anbefales til alle. Jeg selv har gjort store erfaringer ved, at smide 32 store kasser af mine egne ting og 10 store plastposer af tøj for at få mere ro og orden, især i det byggerod vi har levet i.

De mange små indslag som alenemor, har jeg mest oplevet som hjemmegående husmor og med en ægtemænd som rejser meget. Lært at tage hele ansvaret selv og har skulle lære at, dele ansvaret når farmand kom hjem igen og skulle huske at involvere i alt ham det der var sket, mens han har været væk. Jeg kan især huske det første år, som hjemmegående husmor, min savn til min mand, til sankthans aften, efterårsferien og påskeferien, hvor jeg ofte så familie med far og mor med børn sammen. Hvor jeg selv måtte lære at snitte et stykke gren til snobrød til sankthans aftenen og gå turene alene med børnene i påskeferien og efterårsferien, hvor man følte at, man var den eneste uden en mand, og de aftener hvor jeg ingen havde at dele med, når jeg kiggede på mine sovende børn, og tænkte hvor store de var blevet og når de havde sagt et eller andet, som jeg og min mand kunne smile ad når han var hjemme og for ikke at glemme min nyeste erfaring med lapning af slange på en cykel, helt selv. :0)

Det har været en fornøjelse og fyldt med varme jeg har læst Anna Skyggebjergs bog, Super Mor og tilmed vigtige informationer jeg har fået af bogen. Jeg glæder mig til at læse endnu en af hendes bøger, Zen for mødre.

Anna Skyggebjerg har også en rigtig dejlig og skøn blog, som hun skriver i næsten hverdag. Hele 3 ting, hvor hun skriver om 3 skønne ting, fra hverdagen som man også kan få glæde og inspiration af. :0)

søndag den 8. november 2009


Ego - hvem er du?

Jeg har jo fået købt mig spillet Ego - hvem er du? og har haft spillet den 2 gange nu, sammen med vores dejlige naboer og med min dejlige søster. Spillet er virkelig underholdende og man overraskes nemt med naboens og ens søsters holdninger og meninger alt omkring livet. Om ikke andet, kan den frembringe en dejlig åben kommunikationsform, en dialog om at fortælle om ens egen meninger og lytning til andres meninger. Dialoger som kan føre til forfriskende nye og dejlige indsigter og forståelse og gøre os klogere på hinanden, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Ja, det den følelse spillet kan give, hvis man har lyst. :0)

torsdag den 5. november 2009

8 dage til Katjas fødselsdag og 49 dage til jul, det er hvad den yngste går op i og beder mig om at skrive på vores lille skriveblok, når han vågner om morgenen. :0)

Han har styr på alt i huset, næsten da. Nu er han jo begyndt i børnehave og har lidt svært ved, at han ikke kan følge med i alt hvad der sker herhjemme. Vi var til forældremøde her til aften, skolestartsmøde til ca. 80 små kommende børnehaveklasse elevers forældre, hvor der var arrangeret workshop i 4 dele og delt forældrene i 4 farver. Som var langt mere intimt og hyggeligt og meget mere informativt. Det havde de arrangeret rigtigt godt, selvom mødet tog en smule længere tid end vi er vant til med skolestartsmøder, som i hver 4 workshop havde 20 minutter til at fremlægge og 6 minutter til at forældrene kunne stille spørgsmål.

De 4 workshop var delt op i:
  1. Børnehavepædagogerne med kommende førskole forberedelsesfremlægning
  2. Børnehaveklasselærerne, skolepædagoger sammen med Før-SFO´ens pædagoger med fremlæggelse af skolefritidsordningsstart og skolestartplaner.
  3. Skolepsykologen og talekonsulent og sundhedsplejerskens helhedsopgaver indenfor kommunale skoler.
  4. Ledelsen på Give skole om politiske retningslinier for undervisning og undervisningspligt.

Ja, herren i huset er kommet hjem og nåede aftenens midtpunkt, at spise aftensmad med os og børnenes gæster. Katjas kæreste Mathias og Nikolais bedsteste ven Oscar, som han skulle til spejdermøde med her efter aftensmaden. :0)

Der har været rigtig dejlig stemning herhjemme og drengene fik godnatlæsning af farmand, en fortsættelse af Kejserens klæder. Drengene elsker at få læst godnathistorier, et must hver eneste aften, hvor den mellemste også får lov til at læse lidt. :0)

Nu vil jeg nyde resten af aftenen med en kop the og æske chokolade foran fjernsynet sammen med min dejlige savnede hjemkomne mand, som lige har fået installeret alle de nye programmer ind. :0)

onsdag den 4. november 2009

♫ I skovens dybe stille ro. ♫ Aarh.. sidder helt alene, ♫ 2 stearinlys på mit bord ♫ og en stor dejlig kop the ved min side, dejlige fyldige chokolader på bordet, lige til at tag en bid af og lade det smelte i munden, og velvidende om at min mand kommer hjem i morgen aften og lige det her øjeblik, stilhed, the, chokolade, det har jeg fortjent. :0)
Dagen har været så dejlig, fået tid til at tænke, gribe dagen og lave det jeg gerne vil. Fik læst lidt af min datters bog, Kære fucking dagbog - min datter bragte selv emnet på banen, da hun så at, jeg også læste den, min dejlige datter, kender sin mor alt for godt. Hurtigt forsikrer hun mig, at jeg ikke skal være bange for at, hun gør de ting, der står skrevet i bogen. (altså, jeg vidste det da også godt selv, men det var da dejligt at høre hende selv sige det.) Så fik vi snakket lidt om, hvad vi hver især syntes om bogen og hvor langt vi var nået. :0) Jeg elsker min pige - min lille søde pige som fylder 14 om 9 dage. :0)
Og mine dejlige drenge fik set sneen i dag, de skyndte sig ud, da vi fandt ud af, nu sneede det. Lallede rundt og prøvede at fange sneen, som smeltede med det samme det landede. :0)
Så har de også fået ny frisure i dag og med chili på, som min yngste kalder det. "Gele - wox" De ligner nogen små vildbasser nu. :0)
Mødet i dag med Lotte og de andre landsmænd - damer, var dejligt, indtil videre skal vi have fundet ud, om vi kan lave mad i Frivillig centeret, som er åben for alle til at afholde møder for klub, forening eller bare samvær for landsmænd som os. Jeg har meldt mig som kontaktperson, som jeg senere vil overtage, og jeg glæder mig rigtig meget til vores kommende møder og til få snakket grønlandsk. :0)
Nu vil jeg sætte mig ned og se Desperate Housewife, som kommer lidt sent i dag. Jeg ønsker Jer alle en rigtig dejlig aften. :0)

tirsdag den 3. november 2009

Udenfor mit vindue er der…. blæsevejr..huu.. i det blæsevejr er jeg glad for at vi har fået fældet 3 af vores kæmpe ahorn træer. Det ene af træerne var begyndt at rådne, fordi træerne ikke havde været vedligeholdt.


Jeg er taknemmelig for…. at lappen på cyklen holder endnu. :0) Ja, den må meget gerne holde indtil herren i huset kommer hjem, så han kan skifte dækket, som er fuldstændig slidt pga. af en 8 årige dejlige drengs hårde bremsninger på cykelræs. :0) Også er jeg taknemlig over mit liv, min mand, mine dejlige børn, min mor, mine søskende, familien og vennerne. Jeg er også taknemlig over at, en af mine dejlige veninder har sendt lidt grønlandsk proviant til mig i dag. :0)


Jeg er klædt i.... strømpebukser, et tæppe over mig og en lang t-shirt, snart en lang varm dyne over mig. :0)


Jeg skal…. til frisøren i morgen med drengene, jeg skal have gjort rent på resten af huset, så håber jeg også at, jeg kan nå at vaske vinduerne som endelig er blevet fuget, hvis altså vejret er til det, der skulle komme sne i morgen, som drengene glæder sig vildt til at se. Så skal vi også til grønlandsk kaffemik i morgen, et initiativ fra Lotte Bangsgaard fra grønlænderhjemmet i Odense, for at samle grønlænderne i Give kommune sammen, jeg kender kun min mor her i byen og søde Sara som er 70 år gammel.

Jeg hører…. lidt blæsevejr udenfor, tastaturet..


I løbet af ugen skal jeg nå …. at læse den bog min datter er ved at læse. Fordi jeg vil gerne have indflydelse på hendes liv, holdninger osv. altså så meget som jeg nu kan og må for hende, hun er jo teenager. :) Men også fordi jeg tror, at det er så vigtigt at diskuterer bogens indhold og hvad hendes holdning er til bogen. Hun har nemlig lånt - Kære fucking dagbog af Henrik List, som er tilegnet Ungdomshuset på Jagtvej 69. Bogen er bygget op i et tre årig samarbejde med 15-18 årige fra 00-ernes sortklædte teenagesegment af købehavnertøser tidligere punkere og emoér med rødder fra Ungeren på Jagtvej 69. Jeg vil jo helst ikke have at, hun synes de er vildt seje. Jeg er lidt spændt på at læse den og om ikke andet, så har vi også den bog tilfælles, når tiden sammen med hende er begyndt at skrumpe lidt pga. kæreste, vennerne og klubben.


Af billeder har jeg lyst til at dele:
Min søn Nikolai, 1 år gammel. :0) Min lille seje københavner, født på rigshospitalet med tyndtarmsatresi. I dag en dejlig og sund velfungerende sej cykelræser og en rigtig mors dreng på 8.

mandag den 2. november 2009



Børnene fik lov til at tage billeder her lige efter aftensmaden. :0)
Thor lillemanden med sovs om munden, han har fået appetitten tilbage og vildbassen i ham er vækket igen. :0)






I love them so much.

Certifikatet for cykellapning retur.

I morges måtte jeg tilkende mig ikke ret til at få certifikatet for cykellapning, da min søn på vej til skole kommer ind igen med ordene; moooar, cyklen er flad igen.
Men jeg ville ikke give op, selvom min mand ville have vi skulle vente til han kommer hjem fra rejse, så mor her smørrede ærmerne op igen og ud i kulden for at reparere cyklen, IGEN.
Og denne gang ville jeg ikke slæbe 25 kg´s luftkompressor, cyklen og værktøjet ned i kælderen, så på med varm tøj, arbejdshandsker, store gummistøvler og en hue, for der er koldt ude i garagen.
Jeg blev færdig, OG jeg eftertjekkede min lapning denne gang, for den første lapning havde ikke holdt sig til natten. (Jeg havde ikke knubbet lappen godt nok, den skal jo ligesom smelte sammen med slangen, som min mand sagde.) Nu må vi se senere idag, om der stadig er luft, om ikke andet har jeg da fået lidt erfaring med reparation af cykler og ømme fingre og stiv ryg.

søndag den 1. november 2009

Lapning af slange på cykelbaghjul.

Huuhada, hvor jeg fik tralvt her til aften da min søn fortæller mig midt i en gangværende madlavning, at far ikke har nået at lappe hans dæk på hans cykel, og jeg lige pludselig stod og brugte knoer for at få dækket ud af hjulet, fordi jeg ikke ville have at, min 8 årige søn skulle gå 3,5 km til skole. :o)

(havde vist overdrevet lidt, der er ca. 1,9 km til skolen herhjemmefra.)

Jeg blev så taknemlig, da min dejlige datter og min søster indvilgerede i at overtage madlavningen, så kunne jeg nå og ordne cyklen, spise med børnene og derefter når der er ryddet bord og jeg har fået lavet min kop the, se Forbrydelen på DR1. :0)

Irritation blev der også lidt af, der jeg ikke kunne puste luft igennem ventilen, for at se hvor hullet på slangen var, med en 25 kg´s luftkomprosser, som jeg havde båret ned i kælderen fra garagen, fordi jeg ikke havde lyst til at stå og lave cyklen i garagen og fryse i mine små hænder.

(Jeg må indrømme at, lidt af irritation kom af, en manglende mand i huset, som er på arbejdsrelateret rejse ligenu, da jeg ringede til ham og spurgte om hvorfor jeg ikke kunne få luft ind i slangen, kunne han ikke forstå mig og kunne ikke hjælpe mig og mente at jeg gjorde et eller andet forkert, ja og jeg syntes i forvejen det havde været hårdt at få dækket ud af hjulet også jeg havde lidt bange anelser om, jeg nu kunne finde ud af samle alle de skruer og skruetving jeg havde fjernet fra cyklen og "gear"-kassen. )

Der sad noget hvidtguligt i hullet på ventilen, som jeg ikke helt vidste om var sand eller om det var noget der skulle sidde deri. Så åbnede jeg for den anden ventil, og der var sørme da hul igennem. Op i sykassen for at finde en nål til at fjerne det sand, der sad fast i hullet. Ha.. jeg fandt selv ud af det. :0)
Midt i min lille stress kommer min dejlige mor ind med en æbletærte som lillemanden er helt vild med, som jeg bare kan sætte over her til aften og så var den lille stress jo også væk, min dejlige søde mor, hvor er jeg taknemlig over at, jeg har hende. :o) Ja, irritation over en manglende mand i huset var også væk i det øjeblik. :0)

Jeg blev langt om længe færdig, så nu mangler jeg bare et certifikat for at jeg også kan lappe en cykel, jeg har nemlig i forvejen en til skiftning af hjul på bil. :0)

Nu bipper ovnen, og nu er min mors dejlige æbletærte færdig som skal nydes med en dejlig kop the med børnene, lige før jeg skal se Forbrydelsen. :o)