Her den sidste uge, har jeg haft svært ved at fokusere på de positive ting i mit liv, selv om meget positivt er sket, så er det desværre ikke det, der har fyldt inde i mig.
Jeg har tænkt meget på, om mine børns skole overhovedet har en antimobbestrategi, som er pålagt ansvar på alle skoler, at lave selv. Hvis skolen har, så har den ikke været synlig nok til at jeg som forældre har set den.
Jeg har ikke kunne lade være med at tænke på 2 piger fra min datters klasse og parallelklasse , som har en tendens til voldelig temperament og den ene åbenbart har fået en sidste advarsel fra skolen. Hvad bliver der gjort for at hjælpe disse piger eller andre børn? Det kan der ikke passe at, vi ikke har bedre ressourcer til at hjælpe alle børn. Når nu undersøgelser har vist, at de børn som mobber, ofte ender i kriminalitet når de bliver unge.
Jeg har undersøgt en masse om antimobbestrategi fra internettet og fandt en på DCUM´s hjemmeside.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, som arbejder for at sikre et godt børnemiljø i dagtilbud og et godt undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder. Hvor du kan gå ind og kigge på alt deres arbejde og forslag til hvordan man kan forbedre trivsel på skoler og børnehaver. Du kan som forældre også gå ind og kigge på nettet og evt. spørge din børnehave eller skole om de har én, for den er så nødvendig og skal være synlig og desuden er blevet lovpligtig ved hjælp af Børnenes Vilkår - hvis institutionen eller skolen ikke har ressourcer til at gøre antimobbestrategien synlig, kan man søge midler til tips- og lottemidler.
Jeg håber, det er det forældremødet skal dreje i retning af, at gøre antimobbestrategien synlig på vores børns skole. Jeg synes, det er vores pligt at, gøre noget for at de børn de bliver stoppet i tide og får hjælp. Vi som forældre har også ansvar.
Heldigvis har jeg set strategien på min yngstes børnehave.. som jeg synes er meget synlig og som jeg kan se også, er inspireret af DCUM´s forslag og ideer til hvordan man kan forbedre trivsel på børnehaver.
Andre gode hjemmesider til inspiration på en god trivsel på skoler og daginstutioner.
Min forløbige forslag ville være at, indskoling, mellemtrin og overbygning skal indeholde mere undervisning af hvor barnet gives flere handlemuligheder i konkrete situationer ved mobning, hvor en handling kan ende med fysisk vold eller opførsel der påvirker den anden negativt, da en større indsigt med flere handlemuligheder kan hjælpe barnet med at ændre sit adfærd overfor andre børn, således at barnets opfattelse og forståelse af sig selv og omverdenen gives flere valgmuligheder, hvor barnet lærer at forstå, hvad der er forkert og rigtigt og lærer at bruge en sund omgangstone i det sociale liv på skolen. Og flere pjecer til forældre om antimobbepolitik, så forældre også ser den synlig og måske en håndteringsvejledning til forældre, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn, hvis dit barn bliver mobbet eller hvis det er dit barn der mobber.
En undervisning til børnene eller bare et opslag på plakat pjece til forældrene, om hvad forskellen på drilleri, konflikt og mobning er, og håndtering og handlemuligheder for disse.
Det er hvad jeg er kommet frem til og jeg kunne endlig godt tænke mig flere forslag.....
Vedlagt DCUM´s beskrivelse af forskellen på drilleri, konflikter og mobning.
Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel. Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt undervisningsmiljø.
Drilleri
Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt. Det kan være for at skabe en morsom situation. Men det kan også være at tirre den anden til at ’komme på banen’, at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Det gensidige består altså i, at drilleri udfordrer den andens grænse og byder op til sjov/leg: "er du med på en spøg - gi’r du mig igen? Og kan du grine af dig selv sammen med mig/os, for jeg/vi vil dig ikke ondt?" Drilleri udfordrer og byder op til kontakt/sjov på en godmodig og spøgende måde - med et glimt i øjet kan man sige mange ting. Drilleri kan være humoristisk og være ment som en kærlig opmærksomhed/udstilling, hvor man ’leger’ med den anden persons grænser eller ømme punkter, fx udseende, handlinger, reaktioner osv. Da sker det med en opmærksom på den andens reaktion og grænser. Drilleriet sker i nuet, er kortvarigt og skal fungere til at skabe ligeværdighed/markere grænser i relationen. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri antager en anden form, når ’legen’ ophører, når det bliver en alvorlig magtkamp, når det kortvarige i nuet bliver permanent, og når den andens grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres. Hvis drilleriet ikke stopper og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra andre, fx andre elever eller en voksen.
Konflikter
Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde. I konflikter er man ’lige gode om det’: Man støder sammen i konflikten, der kan forværres gennem flere gensidige påstande og angreb. Parterne i konflikten har nemlig begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Man har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten. Hvis konflikten bliver langvarig og indeholder flere og flere negative situationer, bliver en ellers ligeværdig relation skæv, og magtbalancen forskydes - men den kan gå frem og tilbage mellem parterne. Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger. Der er altså både positive og negative konflikter. De positive konflikter håndteres konstruktivt med parterne som medansvarlige, sagen løses, og relationen genoprettes på en måde, der er til gavn for begge parter. De negative håndteres måske slet ikke, i hvert fald ikke på en konstruktiv måde, konflikterne vokser og skader de involverede, så det ikke er muligt at genoprette relationen. Ofte kan parterne i konflikten selv løse konflikten, særligt hvis striden er overfladisk og kortvarig. Hvis konflikten accelererer, kan det være nødvendigt med hjælp udefra til at håndtere den. Det kan være andre elever i klassen, en god ven, en voksen i familien eller i skolen. Måske der skal en neutral tredjepart til, en konfliktmægler - enten en elevmægler eller en voksenmægler.
Mobning
Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i en gruppe kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive mobbet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil om indflydelse og magt. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Men mange kender desværre til mobning. Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogle ind i en anden person - der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den person, der bliver udsat for mobbende handlinger. Der er frygt og isolation i mobning, intet gensidigt eller fælles interesser mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning spiller på et negativt hierarki og en magtfordeling, der tildeler mere magt til dem, der mobber, sådan at de kan manipulere groft med den, der bliver mobbet og nedgøre dennes sociale status. Mobning kan ikke løses alene mellem de involverede eller eleverne uden hjælp eller indgriben fra voksne. En indsats for at stoppe mobning og genoprette en situation og relationerne kræver ofte samarbejde mellem flere voksne, fx i lærerteamet, en AKT lærer eller anden ressourceperson, ledelsen og forældrene.
