Jeg blev lige lidt i tvilv om, jeg nu også havde brugt det rette ord i forbindelse med min beskrivelse af landskabet på Grønland og slog lige op på nettet, på ydmyghed og fandt på en beskrivelse af den på http://da.wikipedia.org/ og fik lyst til at dele det med Jer. :0)
Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed. Ydmyghed defineres ofte som et begreb, der hører sjælen til. Sand ydmyghed er funderet i en erkendelse om at man ikke er Universets centrum, og at man ikke ved alt samt at der er noget og nogen der er større end en selv og som evt. også skal have lov til at komme til orde.
Ydmyghed er ikke selvudslettende, selvom det indimellem kan virke således, men ydmyghed er affødt af en dyb indsigt, der også tillader andre meninger, holdninger, m.m. at komme frem. Inden for den religiøse verden operere mange religioner med ydmyghed over for Gud eller det guddommelige, man kan også føle sig ydmyg over for smuk og storslået natur, ligesom man kan være ydmyg når man møder mennesker man respekterer højt, uanset om det er på grund af deres viden eller personlighed.
Begrebet falsk ydmyghed er blot at foregive ydmyghed, evt. kombineret med en mindreværdsfølelse af, at man er mindre værd eller ikke lige så god som andre. I modsætning hertil giver sand ydmyghed indsigt i samt forståelse og accept af skabelsens, Universets og hele livets storhed, og derved også en bevidsthed om egen storhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar