Huhaa.. jeg prøver virkelig at, se det gode i alt hvad der sker omkring mig, men nogle gange synes jeg at, det er sværere end de andre gode dage.

Min mand sidder stadig fast i Tyrkiet, jeg håber og ønsker inderligt at vulkanaskudbruddet driver væk og forsvinder langt ud i atmostfæren, så jeg kan få min mand sikkert hjem. Især når den mellemste begynder at, bekymre sig om farmand nu også kan komme hjem til hans fødselsdag, som er d. 30.04.10 - når alt nu er booket fra tog til kørsel, hele denne uge og næste uge.

Jeg føler mig lidt selvisk, når jeg ønsker min mand hjem, når jeg ved at der er mange andre der også gerne vil have deres mor, far eller andre familiemedlemmer hjem til de mange konfirmationer rundt omkring i Dk. Også tænker jeg nok også på de Islandske folk. Jeg vil slet ikke tænke på, hvad mere der kan ske med vulkanudbruddet.

Men vi har da en time med farmand på Skype, hvor drengene snakker med ham, spiller Sea battle med ham samtidig med de kan se ham. :) De glæder sig hver eneste aften til at skulle snakke med ham.

Drengene er blevet forkølede og hoster rigtigt meget om natten, hosten har forringet min søvn om natten, og den ekstra urolige søvn har nok også gjort at, jeg savner min mand ekstra meget. :) Men drengene har heldigvis ingen feber og er ufatteligt friske kl. 07:00 om morgenen når de vågner. :)

Nu vil jeg slutte og sætte mig ned og tage et stykke søsterkage, som jeg har bagt i dag sammen med en rigtig dejlig grøn kvæde the med æblestykker. :)