Ja, så er mine børn vist blevet store. :0) I går puttede vi drengene, men én af os lå ikke hos dem til de faldt i søvn. Den yngste er ihvertfald begyndt at synes at nu er han blevet så stor, at han sagtens kan lægge sig til at sove uden at, jeg er der hos ham til han falder i søvn. :0) Jeg har kigget op til dem de sidste 2 dage, når der var ro, for lige at give dem et lille kys og lige se med egne øjne at de sover trygt og varmt.

Vores pige er også blevet så stor, at interessen for at være hjemme ikke er så stor mere, hun er begyndt at tage til byen selv og gå i biografen uden vores hjælp overhovedet, planlægger turene selv med enten tog eller med en bus hvis hun skal ud til én af veninderne eller kæresten. Huuha.. det var noget jeg for bare 1/2 år siden havde svært ved at bare tænke på, selvom jeg udmærket ved, at vi jo opdrager hende til at blive en selvstændig ung pige, som efterhånden skal lære at tage ansvaret for sit eget liv. (Men selvfølgelig som en del af vores opdragelse, skal vi have alt at vide i forvejen, tidspunkter, hvor og med hvem, som hun heldigvis er rigtig god til at meddele os og dele med os eller spørg om lov til.)